HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II
Perlen for alle Ølhuse 485 tant og for andre 10 Rd. Tømmer, begge Dele til at re parere Gaarden for, hvad han da ogsaa gjorde. Dens Byg ninger var nem lig meget slette; hans Formand havde udvist en saadan Efterladenhed, at Kommunitetet maatte sætte ham fra Gaarden ved Dom. Til Udsæd havde Lau rits Svendsens Formand laant 18 Tdr. 6 Skp. Byg og 5 Tdr. Havre; ogsaa dem fik han kvit og frit; ydermere havde Formanden faaet 9 Rd. 4 Mk. af de 66 Rd. 4 Mk., som Kommunitetet havde skænket samtlige Tjørnelun des Bymænd til at betale deres Skatterestancer for Aaret 1713 med. Det første Aar, altsaa 1713, blev han fri for Landgilde, ligesom Kommunitetet slog en Streg over alle hans Formands Restancer, d.v.s. kongelige Skatter, Ekse kutionsgebyr m. v. til et Beløb af 30 Rd. 2 Mk. 15% Sk., der alt førtes Kommunitetets Regnskab til Udgift, samt naturligvis hele den skyldige Landgilde — et saare hyp pigt tilbagevendende Fænomen i Tjørnelundes Fæste breve. Hvad Hoveri angaar, da kan dette ikke have tynget særlig haardt; i Tjørnelunde fandtes ingen Hovedgaard og ingen Skov; ganske vist sad der en Ridefoged, senere benævnt Forvalter, paa en af Byens 18 Gaarde; men det ses ikke, hverken af Jordehøger eller Fæstebreve, at han har haft nogen som helst Ret til Hoveri, derimod svarede hver Bonde ham en Afgift i Korn og Penge (i Tiden omkring 1744 aarligt 2 Skp. Byg og 1 Rd .). Det Hoveri, der her har været Tale om, kan næppe have strakt sig ret meget ud over den pligtmæssige Kørsel, som Afsætningen af Landgildekornet krævede. En Mand, som vilde noget, kunde derfor med et vist Forbehold, som siden vil blive behandlet, naa et Resul tat, og at den dygtige Bonde selv var klar over dette, fremgaar af Laurits Svendsens energiske Slid med sin Fæstegaard. Denne bestod af 4 Længer, ialt paa 52 Fag (d.v.s. B in
Made with FlippingBook