HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere

4 7 7

at „han ofte til største Fornøjelse haver akkompagneret min K irkemusik“, ja, han havde endog faaet Instrument­ mageren C. F. Speer til at give ham det Vidnesbyrd, at han forstod at „traktere og omgaa Orgelværket“. Virk­ ningen var sikker nok. 7. Dec. 1785 ansattes han som Vor Frelsers Kirkes Organist. Ret længe slog han sig dog ikke til Ro her. Han maatte stadig tænke paa at forbedre sine Forhold, og altsaa at søge Avancement. Allerede i 1789 — der var i hine Aar en ret stærk ¿4fgang blandt Hovedstadens Organister — kastede han sine Øjne paa Embedet ved Helligaandskir- ken, der var blevet ledigt, og havde Heldet med sig. 7. Marts 1789 udfærdigede Magistraten Bestalling for ham til dette Embede. Knapt to Aar forblev han dog her. Ved Bechstedts Død i Januar 1791 blev Nikolaj Kir­ kes Organist-Post ledig; ogsaa den søgte og fik Kietz. Han var saa hurtig i Vendingen, at han skrev sin Ansøg­ ning umiddelbart efter Bechstedts Død, og den 2. Februar 1791 beskikkedes han og var dermed i økonom isk Hen­ seende naaet saa højt, som en københavnsk Organist kunde naa. Om hans Virke ved Kirken er intet at sige. Kirkemu­ sikken i dens gamle Form ved de store Højtider var utvivlsom t i det store og hele døet hen, og Organist-Em­ bedets Funktioner var sikkert nu indskrænket til Betje­ ningen af Orglet ved Gudstjenesterne; de særlige Orgel­ koncerter, der i Lorentz’ Tid havde kastet Glans over Kirkens Navn, var for længst hørt op, og man har i øvrigt heller ikke Indtryk af Kietz som en Mand, der var i Stand til at gøre sig gældende paa denne Maade. Han har nok været en dygtig Musiker og habil Organist, men Orgel­ solist i egentlig Forstand var han næppe. Nikolaj Kirkes Menighed blev husvild, da Kirken lag­ des i Grus ved Branden 1795, og maatte i de følgende Aar søge Husly i Københavns øvrige Kirker. Den 21. Decem ­