HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere 475 russiske Gesandt, Baron Korff, soin han altsaa paa en eller anden Maade maa have haft Forbindelse med. Kan­ taten havde han senere, for et Beløh af 20 Rdl., afhændet til Darbes, som havde været meget ivrig for at faa fat i den. Det var, anslog Kietz, en 12— 14 Aar siden, og nu udgav altsaa Darbes uden videre Kantaten som en Kom­ position af sig selv og gjorde oven i Købet et stort Num­ mer ud af den. Afsløringen af Darbes som en Slags kunstnerisk Tyv kom adskillige af hans Fjender særdeles godt tilpas, og naturligvis blev han rasende. Affæren gav Anledning til en Retssag, der prøvedes gennem to Instanser, og som mærkeligt nok faldt ud til hans Fordel begge Gange. Den opkom i Begyndelsen af Aaret 1782, og i Marts nævnte Aar fik Kietz Beneficium paupertatis. Det var Hof- og Stadsrettens 1. Vidnekammer (Jusitsraad S tabel), der havde den i første Omgang, og her tabte Kietz, der var indstævnet af Darbes, Sagen ved Dommen, der faldt 13. Maj 1782. Man har Indtryk af, at der i meget høj Grad procederedes paa Formaliteter. Kietz havde i øvrigt inere paa Hjerte end P lagiat-Sig­ telsen. Han havde ogsaa udtalt, at Darbes, „ved at sætte Koraller eller Mellemstemmer til Melodien af Salmen „I Jesu Navn skal al vor Gerning sk e“ skal have begaaet grove Fejl mod Kompositionens Regler“. Dette betragte­ des dog af Retten som faldende uden for Hoved-Sagen, saa Vidneførsel ikke kunde finde Sted. Mere mærkvær­ digt forekommer det, at Kietz ikke i Hoved-Sagen kunde faa Kendelse om, at Darbes skulde fremlægge Partituret til den fatale Kantate, men fik Paalæg om, „at bevise, hvad han desangaaende har at udsige, paa hvad Maade, han lovlig kan“. Det var jo dog bl. a. det, han skulde bruge Partituret til. Sagen gik som nævnt til Højesteret — Kietz havde, som det hed, udtaget Kontra-Stævning til Sagens Underken