HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

38 Otto Mackeprang damask. Til teatersal synes ingen af stuerne at have været vel egnet. Dertil var de trods alt for små. Denne opfattelse bestyrkes også af fru von Passows udtalelse. Ligesom det gik med Christian Bergs hus i Læder­ stræde, nedbrændte denne h istoriske ejendom i 1795. I den nu eksisterende bygning på hjørnet af Brolægger- stræde og Knabrostræde finder man „Café Domhuset“. Tidligere hed etablissementet „Café Centrum“. Navnet var for så vidt meget betegnende. Dog næppe mange af dem, der besøgte dette etablissement, tænkte over, at ste­ det her for snart to hundrede år siden var centrum for de første forsøg på at skabe en selvstændig opera på det danske sprog. Efter at Sarti var blevet knyttet til nationalscenen, deltog han i bestræbelserne for at bringe danske synge­ spil frem. Til dansk tekst komponerede han „Soliman den Anden“ (tek st af Favart, oversat af Charlotte Doro­ thea Biehl) 1770, „Tronfølgen i Sidon“ (tekst: N. K. Bredal) 1771 og „Kærlighedsbrevene“ (tek st efter det franske af Charlotte Dorothea B iehl) 1775.85 Hans betyd­ ning for Det kongelige Teater lå dog især inden for det organisatoriske. Det kom jo bl. a. til at påhvile ham at tilrettelægge ordningen for Det kongelige Kapel. Og det gik ikke af uden vanskeligheder. Han døde i Berlin 1802 efter at have indtaget betydelige stillinger i Venedig, Mi­ lano og St. Petersborg. I hvert fald er een af Sartis me­ lodier sikret udødelighed, takket være Mozart, der i „Don Giovanni“ har brugt den som taffelm u sik i 2. akts finale. Det er f-dur stedet i % takt. Tekstdigteren Lorenzo da Ponte giver her en antydning af, hvorfra melodien stam ­ mer, idet han lader Leporello synge: „Evvivano i litigan- ti“. Den er taget fra Sartis opera „Fra i due litiganti il terzo gode“ (tek st: Lorenzi), der opførtes første gang i Turin 1780 og under titelen „I oprørt Vand er godt at