HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II
462 N iels Friis Johan Lorentz’ Hovedværker, Orglet i Hellig Trefoldig- hedskirken i Kristianstad i Skaane — en Facade, der jo i al sin Pragt eksisterer næsten urørt den Dag i Dag. Nikolaj-Orglet har saaledes lige saa lidt som noget andet af Joh. Lorentz’ nu kendte Orgler haft selvstændige „Bas-Taarne“ til Pedalværkets Stemmer. Dette Værks Pibemateriale har været fordelt bag den store Hoved- Facade paa en Maade, som det nu er meget vanskeligt med Sikkerhed at skitsere. Kun lader det sig, ud fra det Forhold, at der var 4 Vindlader, fastslaa, at det i en C-Side og en Cis-Side har været opstillet to forskellige Steder, hvoraf altsaa Facaden og Pladsen umiddelbart bag denne har været det ene. Det her om Nikolaj-Orglets Konstruktion formodede underbygges meget stærkt af nogle Vendinger, Tobias Krohn bruger i sin Februar-Indstilling 1776. Ikkun to Værker af dette Slags findes her i Landet, siger han, idet han naturligvis ser bort fra Kristianstad-Orglet, som laa langt borte og nu var svensk; „det andet i Roskilde, som er lige saa halveret i Pedalet, samme Pibeværk og hele Indretning, det er nok, at den Mand, som har bygget disse 2 Værker, ligger som en ærlig Mand i sin Grav, man kan endnu efter saa mange Aar, med Fornøjelse se og høre derpaa, og ingen har fremvist noget bedre i de nyere Tider, det tredje paa Sorø Akademi, som var af samme Mand, er kalfatret og ikke mere til“. Roskilde- og Sorø-Orglerne, hvis Facader eksisterer, er netop af den Type, der her er opstillet som den sand syn lige for Nikolaj-Orglet, og om Sorø-Orglet vides og- saa, at Lorentz havde bygget det i 1629, dog vel bortset fra Facaden, der synes ældre. Derimod er det en ganske ukendt Omstændighed, Krohn rykker frem med, naar han siger, at ogsaa Roskilde Domorglet er bygget af Jo han Lorentz. Det har man altid hidtil regnet for et indtil 1830’erne temmelig uberørt Værk af Herm. Raphaelis fra
Made with FlippingBook