HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

36 Otto Mackeprang nere omtalte opera „Il ciro riconosciuto“ af Sarti, der benyttedes. Til den anden opera anvendtes der tillige musik af Uttini og Baldasare Galuppi samt en dansk mand, Christoffer Haugsten, som tilhørte den Bredal’ske kreds, men hvorom der i øvrigt ikke vides andet end, at han har virket som operasanger. Det var dog kun een af arierne, han tog sig af.78 Derimod var musikken til recitativerne i de to operaer helt igennem af danske komponister. Recitativerne i „Gram og S igne“ komponeredes af Jacob Soltau, der se­ nere indlagde sig fortjeneste ved at tonesætte Johannes Ewalds „Kantata, som til den i Anledning af Kong Chri­ stian VIFs og Dronning Caroline Mathildes Salvings Act, den 4. Maji 1767 anstillede Doctor-Promotion paa det k iøbenhavnske Universitetet blev opført af sam tlige Stu- dentere“.79 Ophavsmand til musikken til „Erem iten“s recitativer var den københavnske musiklærer Johan Christoffer Kleen, som herefter blev Bredals trofaste medarbejder.80 Bare Bredal dog havde haft evne i samme grad, som han havde ly st og vilje. Han blev i øvrigt senere vice­ borgmester i Bergen. Men ønsket om at virke for den danske skueplads kaldte ham atter til København. Og i 1771 blev han direktør for Det kongelige Teater. Nogle skandaløse optrin i teatret den 25. november 1771 i for­ bindelse med en opførelse af hans aristofaniske efter­ stykke „Den dramatiske Journal“, skrevet som svar på en af den unge student Peder Rosenstand-Goiske mod „Tronfølgen i Sidon“ rettet sønderlemmende kritik, førte til hans snarlige tilbagetræden fra direktørposten.81 Dekorationerne til forestillingerne i brygger Borups gård var udført af den dygtige genremaler Peter Cramer, der her gjorde sine første erfaringer som teatermaler, erfaringer, som komediehuset på Kongens Nytorv kom til at nyde godt af. Efter at have virket dér i nogle år