HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

34 Otto Mackeprang Desuden havde han et besnærende væsen. Ham måtte man se at holde fast på. Den 1. april 1755 ansattes han da også som hofkapelmester — på bekostning af Scala- brini, der imidlertid, som foran omtalt, efter Sartis landsforvisning i 1775 indtog sin gamle plads. Da teatret på Kongens Nytorv i 1770 fra staden København over­ gik til kongen, fik Sarti det i entreprise. Hans regime va­ rede dog kun kort. Allerede i 1772 løstes han fra entre­ prisen. Han var insolvent. Men forinden havde han fået dannet grundlaget for Det kongelige Kapel, hvis første kapelmester han blev. Og han fortsatte med at residere i orkesteret, indtil han afgik i 1775.75 Inden Sarti kom til landet, havde Frederik V ment at måtte holde noget igen og sætte en grænse for de store udgifter til Mingottis operaforetagender. Men de gode forsætter henvej redes straks, og hoffet var med kongen enig i, at operaen burde støttes kraftigt. Et operahus skulle bygges, og kongen afsluttede med Mingotti en kontrakt, hvorefter der skulle gives ham 100.000 rdlr. fordelt på 10 år til dets opførelse. Med operahuset blev det dog ikke til noget, men Sarti havde gjort et så stort fremstød for operamusikken, at spirerne til en dansk opera dukkede op. Om end blomstringstiden lod vente på sig, blev der sat kræfter i bevægelse. Inspireret af Sartis musik drømte danske studenter om at skabe operaer på dansk. Nord­ manden, den unge Nils Krog Bredal, virkeliggjorde ideen, som han anså for noget af det dristigste, et men­ neske kunne finde på. Verden skulle erfare, at det ikke var absolut nødvendigt for en komponist at have „set Tiberstrømmen“.76 Han skrev tekst til to større operaer, der opførtes 1756 og 1757 i historikeren Caspar Peter Rothes hjem i brygger Johannes Christian Borups gård, hjørnet af Brolæggerstræde og Knabrostræde,77 hvor Bredal logerede. Den første af disse operaer hed „Gram