HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

32 Otto Mackeprang tisk tilbygning på gårdsiden. Berg erhvervede dette hus i 1745, og det gik videre til hans enke Hedevig, som i 1769 skødede det til snedker Chr. Jørgen Thiel. Den nye ejer synes at have omdannet salen til almindelige be­ boelsesrum. Under den store ildebrand 1795 blev huset luernes bytte. På dets sted står nu et jævnt empirehus, Læderstræde 13.70 Da Mingotti i efteråret 1752 for fjerde gang kom til København, fandt han meget forandret. Dronning Louise, virksomhedens varme fortalerske, var død den 19. december 1751. Hans gamle scene på Charlottenborg var af kongen overladt til den tidligere omtalte franske skuespillertrup. Efter kongens ønske blev der givet Min­ gotti ret til at opføre italienske operaer på teatret på Kongens Nytorv, som i øvrigt den 28. marts 1750 var blevet skænket til staden København og underlagt magi­ straten. Under stadens styre forblev teatret til 1770, da Christian VII overtog det som sin ejendom. Og først nu kom det med fuld ret til at bære navnet „Den kongelige danske Skueplads“.71 Der blev for sæsonen 1752—53 tilstået Mingotti gratis musik, 200 rdlr. til logis og 2.000 rdlr. til dækning af hans øvrige omkostninger. En den 11. april 1753 givet særlig forestilling belønnedes med 600 rdlr. Mingotti kunne således ikke beklage sig over, at der ikke blev vist ham kongelig velvilje. For benyttelsen af skueplad­ sen betalte han ikke en skilling. At de danske aktører så skævt til ham, er forståeligt. Ikke så sjældent måtte de på „deres eget“ teater forandre forestillinger, når en­ ten Mingotti ikke kunne blive færdig med et stykke, eller det faldt kongen ind at ville have opera på en af deres spilleaftener.72 Sæsonen begyndte den 28. november 1752 (enkedron­ ning Sophie Magdalenes fødselsdag) og sluttede omkring midten af april 1753. Scalabrini havde atter ledelsen af