HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

4 0 4 V ictor Krohn (f) ste Forbavselse fandt følgende franske T ilegnelse: „cette petite boite est destiné pour votre très chère épouse“ (denne lille Æ ske er bestem t for Deres meget kære Ægte­ fæ lle). Selv en Livsfange mellem disse Slaver kunde dog op- naa Friheden; men foruden en eksemplarisk Opførsel fra hans Side udkrævedes der en Overgangstid af mindst fem Aar, før noget saadant kunde ske, og da Tiden efter- haanden blev ham for lang, og han ikke saa Udsigt til at blive indstillet, indledede han en Forbindelse med en Skildvagt, ved hvis Hjælp det lykkedes ham at slippe ud sammen med to andre Medfanger. I noget over et Aar hørtes der intet til ham, men om­ sider fik man oplyst, at han under mange Lidelser og Savn var kommet til Norge, hvor han uden Midler, uden Anbefalinger, ene og fremmed, som han var, kun ved Hjælp af sin Flid, Dygtighed og Energi i den korte Tid havde forstaaet at bryde sig en ny Livsbane, idet han, der havde lært Garverprofessionen, havde opnaaet at faa Borgerskab som Garvermester og var blevet forlovet med en velhavende Enke, med hvem han stod i Begreb med at indgaa Ægteskab. Havde han da atter begaaet noget forkert, siden han igen skulde se sig berøvet sin Frihed, netop som han stod ved Begyndelsen til en hæderlig Livsvandel? Nej, det var M isundelsen, der havde fældet ham. Den ene af de to Slaver, der var brudt ud sammen med ham, og hvem han ved Adskillelsen havde givet alle sine rede Penge, krydsede hans Vej i den By, hvor han havde troet sig sikker; han blev genkendt og blev presset for Penge, og det endte med, at den anden over for Myndighederne røbede, at han var en bortrømt Livsfange. Atter blev han anbragt i Taarnet og fik sine reglemen­ terede Slag „Kat“. Rørende er det gennem hans forlove­ des Breve at erfare, hvorledes ikke alene hun trods alt