HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

392 V ictor Krohn ( f) blevet truffet om, hvorledes Slavegevaldigerne skulde op­ træde over for de uvillige Slaver, mærker man, at der i det nærmest følgende halve Aarhundrede efterhaanden var indtraadt et andet Forhold mellem de to Parter; thi i 1810 klages der over, at de førstnævnte er i en saa høj Grad upaalidelige, at nu baade de og Slaverne ligger og driver i Græsset i Stedet for at bestille noget, at de gaar paa Værtshus sammen med dem, ja, at de endog ganske roligt lader dem undvige; i et enkelt Tilfæ lde var en af dem gaaet ind paa Husarkasernens Marketenderi sammen med fem Slaver, af hvilke to havde gjort sig usynlige. Ogsaa fra Benstøderiet, der en Tid var indrettet i det gamle Eksercerhus („Loppeteatret“ ) i Kastellet, lod de dem forsvinde. Dette har formentlig været Grunden til, at man i 1814 igen begyndte med at lade Slaverne bevogte af Soldater, ligesom man søgte at sk ille sig af med nogle af de ældste og m indst tjenestedygtige Slave­ gevaldigere, der i øvrigt fra 1812 var kommet til at faa Betegnelsen: Justitsunderofficerer, og lade dem erstatte med duelige Underofficerer .50 Alt som Tiderne skred frem, indtraadte de smaa For­ bedringer i Slavernes Tilværelse stadig med kortere og kortere Mellemrum, og kaster man B likket tilbage paa alle disse smaa Skridt fremad, faar man i Virkeligheden først den fulde Forstaaelse af, hvor galt det oprindelig maa have været. Atter d. 19. Januar 1812 foreligger der en kgl. Resolution, i Henhold til hvilken deres Madrasser og Hovedkiler nu skulde stoppes med Mos i Stedet for med Halm, og der, saa længe Krigen varede, skulde til- staas dem 10 Sk. daglig, ligesom der blev givet dem Lej­ lighed til i deres Fritid at fortjene noget ved Haand- arbejde :51 ja, om det saa var deres egen Kirkegaard, saa opnaaede de ogsaa en saadan i det nordvestlige Hjørne af Garnisonskirkegaard, hvor der i en senere Tid har været Hundekirkegaard; den blev nedlagt 1857.