HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

390 Victor Krohn (f) saa lidt udflydende, men nu rykkede man frem med det Argument, at det vakte M isfornøjelse hos enhver ærekær Soldat at sku lle bevogte Slaver, og fra 1. April s. A. blev der truffet den Ordning, at der skulde ansæ ttes un ifor­ merede Slavegevaldigere og Stokkeknægte, af hvilke de første fik 4 ^ Sk., senere 6 Sk. daglig i Lønning. De blev bevæbnede med to ladte Pistoler og en forsvarlig Knip­ p el ,45 og i en Instruks om, hvorledes de skulde forholde sig, hvis Slaverne viste sig uvillige til at udføre det dem paalagte Arbejde, stod der, at de skulde betjene sig af deres Knippel „und vor allem Raisonneurs tüchtig damit durcharbeiten“, og saafremt dette ikke hjalp, kunde de, dog kun i yderste Tilfælde, gøre Brug af deres P istol og nedskyde Ophavsmanden „eller i øvrigt den første den bedste “ .46 Det ligger fristende nær at fremdrage den sørgelige Historie om de tre u lykkelige stavnsbundne Bønder, Hans Lok, Søren Larsen og Hans Vangeled fra Rødkilde paa Fyn, der i 1770 tog sig det tunge Hverv paa at drage til København for over for Kongen og Kancelliet at tale deres og deres Lidelsesfæ llers Sag imod den store Uret­ færdighed og Grusomhed, hvormed de blev behandlede af deres Herre, Jens Lange; men hele Sagen, der i hvert Fald for Vangeleds Vedkommende endte med hans Død i Kastellets Slavefængsel, er saa udførligt beskrevet af Povl Hansen i „Aarbog for dansk Kulturhistorie“ („Jens Lange på Rødkilde og hans bønder “ ) ,47 at der maa hen­ vises til denne Kilde. Med General Pauernfeinds haarde Ord om Slaverne i frisk Minde er det helt velgørende at læse om, hvorledes en anden af Københavns Kommandanter, Generalløjt­ nant Nicolaus Maxmilian Baron Gersdorff, d. 30. Decem­ ber 1793 saa med Forstaaelse paa denne Klasse Menne­ sker. At han som Byens Kommandant ikke alene har tænkt paa Slaverne i Stokhuset, kan mulig forstaas af,