HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

3 7 2 V ictor Krohn (f) ligger det m indste Bevis for, at de ikke har været der fra Kastellets allerførste Dage; thi det at blive sendt til Sla­ veriet, hvilket ofte endog skete uden Dom, og ganske særlig, saafremt de kom til at høre til de „uærlige“ Slaver, var ensbetydende med, at de var døde for denne Verden. Der vil i det følgende blive givet en Frem stilling af, og en Del Eksempler paa, ad hvilke Veje Kastellets Slaver blev rekruteret, alt medens man vil faa et Indblik i, hvor­ ledes deres Tilværelse i Tidernes Løb forbedredes Skridt for Skridt; i de ældste Tider med store Intervaller mel­ lem Aarene; senere hen med kortere og kortere, indtil det kulm inerede i S lavestraffens Ophævelse i 1851. Af en Anordning af 1682 fremgaar det, at det var til­ ladt Godsejerne at lade Bønder, der „forsad“ eller „for­ løb“ deres Fæstegaarde, var dovne, hengivne til Fylderi, eller som optraadte som Krybskytter og Brændetyve, indsætte paa Bremerholm eller andre Steder, for at ar­ bejde et eller flere Aar sluttet i Jern. Vel hed det, at Amt­ manden skulde lade ethvert saadant T ilfæ lde undersøge og attestere, at det forholdt sig rigtigt; men det var kun en ren adm inistrativ Bestemmelse, der næppe har haft synderlig praktisk Betydning. Dette Forhold vedvarede i hvert Fald til 1706. Andre lignende Myndigheder kunde lade Husmænd og Tjenestekarle, der havde vist Opsæt­ sighed over for deres Ladefoged, arbejde i Jern i indtil 3 Maaneder. Ogsaa denne Afgørelse krævede en højere Myndigheds Approbation, men kunde dog ogsaa lade sig realisere uden Dom. Talrige saadanne Slaver har siddet i Kastellet. Et andet betydeligt Bidrag til Slavernes Antal kom fra Hærens hvervede Soldater, der for begaaede Forseelser blev dømt til at arbejde i Skubkarren, til hvilken de blev lænket med Jernkæder, og saaledes maatte de udføre Slave- eller Fæstningsarbejde, en Straf, der endog ofte anvendtes i Tilfælde, hvor en Mand havde forkommet