HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

3 6 8 H. C. Rosted terrehaven ved slottet og ø-haven eller „Aufleholmen “ ,28 som Schroter kalder den. Nu inddrog man også arealerne øst, syd og vest for slottet i anlægget, idet der her blev anlagt en plantage. Dette anlæg betød en afgjort vinding for slotshaven. Den nye beplantning ville med årene komme til at danne en virkningsfu ld modsætning til den brede, åbne par­ terrehave: det var et udslag af barokkens kunstneriske behov: kampen mellem det regelbundne og den ubeher­ skede kraft. Nu var alle barokkens virkem idler taget i anvendelse i denne have, der blev vort lands fornemste og prægtigste barokhave, „en have, som i sin kunstne­ riske udformning godt tåler sammenligning med haven i Versailles, alle slotsparkers oprindelige forbillede gen­ nem det attende århundrede; men le Notre’s have synes stivnet og alt for geometrisk tør mod vor nordiske slo ts­ have, der umærkeligt glider sammen med de frodige, landskabelige omgivelser, som lukker til alle sider med sine løvkroner, således at parken synes nedsænket mel­ lem skråningerne som en juvel i sin rigeste ind fat­ n ing “ .29 Sammenligner man denne plan med haveplanen i „Den danske V itruvius“, vil man bemærke, at de ændringer, som Nic. Eigtved foretog 1744, kun er ganske uvæsent­ lige. Han, der selv havde fået uddannelse som gartner, har sikkert forstået at vurdere det mesterværk, Krieger havde skabt. Den gam le plan i stadsarkivet er derfor af største in ­ teresse. Den sætter os i stand til at forstå, hvorledes det enestående haveanlæg blev skabt, og hvorledes det fra kunstnerens side var tænkt at skabe en forbindelse mel­ lem haven og de bygninger, der på det tidspunkt var op­ ført på slotsholm en i Hørsholm.