HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

358 H. C. Rosted slotsbygninger var bygget af Frederik II i tiden 1577— 1582. Dronning Louise havde i 1720 ladet „det hvide hu s“ nedrive, så kun slotsbygn ingen på bakken stod til­ bage af det oprindelige komp leks .4 Det gamle slot var im idlertid ikke tilstrækkeligt til at rumme den store hofstat, da kronprinsen efter sit gifter­ mål 1721 med Sophie Magdalene tog sommerophold på H irschholm . Han gav derfor arkitekten Johan Cornelius Krieger ordre til at udarbejde en plan for en bebyggelse på slotsholm en „zu folge dasz Slotsz zu H irtsholm in eine gute Semetri zu bringen “ .5 Det faldt ganske naturligt for Krieger også at inddrage haveanlægget i denne plan, det var jo ganske i barok­ kens ånd. Han løste opgaven på en genial måde, og hans anlæg kom til at præge det senere så berømte H irsch­ holm slot, og dets linier spores tydeligt endnu den dag i dag ikke blot i slotsholmen, men også i den gamle slo ts­ have. Efter Kriegers plan blev der 1724 bygget en lang side­ fløj mod vest i een etage. Den rummede bl. a. køkken og værelser for tjenerskabet. Året efter byggedes mod øst en anden fløj, hvori der blev indrettet en lille kirke, og desuden var der her bo lig .for hoffets herrer og damer. Forbindelsen med disse sidefløje og det gamle slot på bakken blev tilvejebragt gennem to løngange. Mod syd var der i 1723 blevet opført et orangeri og et gevæksthus, forbundet med et lille tårn. Det bar foroven en mærkelig prydelse udskåret i træ, en hjort, som blev anfaldet af to hunde. Hjorten bar et gevir, der var taget af en hjort, kronprinsen engang selv havde skudt i slotshaven . Det var for øvrigt den, der gav anledning til sagndannelsen om slottets tilb livelse .6 Da kronprinsen og hans gemalinde efter et besøg i Tyskland 1728 besluttede at opføre en ny, moderne ho