HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Bystyrets slægtsforbindelser i ældre tid 329 selv om dennes veje gik om ad Norge. Mikkel Vibe kom som dreng i huset hos livlægen Pede r Sørensen og kom senere til dennes broder Niels Sørensen, der var tolder i Norge, hvor han fik sin første handelsuddannelse. Der­ efter kom han i tjeneste hos Marcus Hess og rejste i de følgende år på lange handelsfarter Europa rundt, dels for sin principal, dels for egen regning, indtil han efter disse sine pilgrimsdage — i hvilke han lærte, at „Gud giver Sine Raad“, som hans valgsprog lød — nedsatte sig i København og tog borgerskab 1593, og et par år efter ægtede han sin første hustru Mette Lauridsdatter. I de følgende år oparbejdede Mikkel Vibe en stor for­ retning, der havde forbindelser både i nord og syd. Han deltog såvel i Islandshandelen som i farterne på Nord­ landene og havde en del af kornleverancerne til Norge. Han gjorde forretninger sammen med Breide Rant zau, statholderen på Københavns Slot, som var en af Dan­ marks største godsejere, søn af den berømte statholder Henr ik Ran t zau på Breitenburg og sønnesøn af Christian IH’s ikke mindre berømte feltherre Johan Rant zau. Breide Rantzau og Mikkel Vibe havde i fællesskab et skib, der med sin ladning repræsenterede 2500 dr.s værdi, og som 1606 blev opbragt af en hollandsk kaper, og i årene 1615— 16 udrustede de selv et kaperskib, lige­ som de det sidstnævnte år fik tilladelse til at drive hval­ fangst i Nordhavet og der opbringe fribyttere. Også andre hvalfangstkompagnier havde Mikkel Vibe sine penge i, således sammen med sin senere svigersøn Thomas Lorck. Desuden var Mikkel Vibe naturligvis grundejer i stor stil i staden, og en gade, som gik der, hvor nu Kultorvets vestlige husrække løber, hed Mikkel Vibes gade. Også i Christianshavns bebyggelse tog Mikkel Vibe del, og han opfyldte her en grund langs St. Anne Stræde mellem Strandgade og Kongensgade. Også uden for byen havde Mikkel Vibe grundbesiddelser, således havde han 7 haver