HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Bystyrets slægtsforbindelser i ældre tid 325 formationen. Også hos Frederik I stod Oluf Skriver i gunst, og om hans anseelse vidner, at han sammen med Hans Decke r og Herman Dy tme r repræsenterede Køben­ havn ved fredsmødet i Hamborg; han var da ikke læn­ gere rådmand, idet han 1534 var faldet som offer for den nyordning — for at bruge et moderne udtryk — som grev Christopher havde gennemført. Som tilhænger af reformationen stod Oluf Jacobsen Hans Tavsen nær, og han var med til at underskrive reformatorens forpligtel­ sesbrev til Joachim Rønnow. Han deltog i forhandlin­ gerne om Københavns overgivelse til Christian III, og efter kapitulationen udnævntes han til rådmand — en stilling, han beklædte indtil 1552, da han på grund af alder og stor svaghed trak sig tilbage; hvornår han døde, er uvist, men det var i hvert fald før 1563. Vor viden om Oluf Jacobsens herkomst er også højst sparsom, men det er sandsynligt, at han har været be­ slægtet med eller eventuelt gennem et første ægteskab besvogret med den rådmand Er land Snare, efter hvem Snaregade og Snarens Kvarter har navn; thi han overtog 1527 Snares gård mellem Kompagnistræde og Snaregade og var formynder for Elsebe Mylings, der formodes at være datter af Erland Snares enke Karine Hansdatter, og som var gift med den nævnte rådmand Herman Dytmer eller Ditmarsken. Elsebe Mylings ejede endnu 1557 en parcel af Snares gård, nem lig hjørnet af Kompagnistræde og Knabrostræde, som 1589 tilhørte Svend Olufsens børn, men om denne Svend O lufsen er søn af Oluf Jacobsen, er uvist. 1540 var Oluf Jacobsen gift med Ingeborg Hadeler (eller St uf fe ) , datter af købmanden Morten Hadeler, hvis hustru Birgitte var datter af Henr ik Bager, der 1492— 98 havde en stor gård, der hvor nu Nygade og Knabrostræde ligger. Oluf Skrivers gård i Snaregade — det var vistnok her,