HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Pietro Mingottis operaopførelser 23 net udgave.53 Om dronningen hedder det nu ellers, at hun var „nærmest lille og ikke særlig smuk“.54 Men kvinder har jo ofte et eget syn på den slags ting. Til Mingottis trup var denne gang knyttet en danse­ mester, Angelo Francesco Pompeati,55 gift med sanger­ inden Teresa Pompeati. Hvorvidt han var med fra be­ gyndelsen eller først stødte til senere på sæsonen, kan dog ikke oplyses. Han fik den betydning for det køben­ havnske teaterliv, at han, et halvt århundrede før Ca- sorti, indførte den pantomimiske Harlekinade, den, vi kender så godt fra Pantomimeteatret i Tivoli. Denne kunstform havde gjort lykke rundt om i Europa. Min- gotti mente, at den også ville være noget for københav­ nerne. Og hans næse svigtede ham ikke. — Pompeati var en opfindsom balletkompositør. 1739—41 var h,an enga­ geret i sin fødeby Venedig. Via ophold i Wien, London og Hamborg kom han til Danmarks hovedstad. På Det kongelige Bibliotek er bevaret teksten til en af Pom- peatis pantomimer „Der wegen seiner Liebste desperat gemachte Arlekin“, som så vidt vides opførtes i Køben­ havn i januar 1749. Han har sikkert selv været Harlekin og Teresa, hans hustru, Columbine. Fra sin tidligere virksomhed var hun fortrolig med stilen. Endnu før sæsonens ophør skiltes ægteparrets veje. Der var en aldersforskel på 22 år mellem de to. Han var da 48 år, hun kun 26. Allerede den 15. marts forlod hun selskabet for at tage til Hamborg. Han tog til Wien, hvor han 1756—57 opnåede titel af „Sousdirekteur des Bal­ lets“ og i 1760 udnævntes til leder af balletten ved det tyske teater. Gode penge tjente han, men lykkelig det var han ikke. I 1768 begik han selvmord. Han skar ma­ ven op på sig selv med en barberkniv og rev indvoldene ud. En grellere kontrast mellem det, der var hans livs virke, og så hans afslutning på tilværelsen, kan vanske­ ligt tænkes.

Made with