HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

2 0 Otto Mackeprang af operaens store reformatorer. Han var da kun en ruti­ neret kapelmester mellem så mange andre. Og som kom­ ponist hævede han sig ikke over gennemsnittet. Hvad han hidtil havde komponeret, var helt i den herskende traditionelle stil, dygtig gjort arbejde, men uden noget som helst særpræg. Først i 1762 slog han igennem ined „Orpheus og Eurydike“ (Wien), og da denne og hans senere skelsættende operaer nåede til København, var hans gæsteoptræden i 1748—49 ganske gået i glemme­ bogen. Han udnævntes 1754 til kapelmester ved hofope­ raen i Wien og døde i denne by 1787. Et morsomt træf er det, at Duplessis’s maleri af ham var mellem de „Kunstskatte fra Wien“, der udstilledes i København 1948—49, altså i 200-året for hans personlige virke her. Under selskabets besøg nr. to, der strakte sig fra 28. november 1748 til 23. april 1749, opførtes på 63 aftener en række operaer og festspil, heriblandt Gaetano Latil- las og Giovanni Battistini Pergolesis „Orazio“ (tekst: An­ tonio Palomba), „Arsace“ (musik af Geminiano Geaco- melli m. fl., tekst: Antonio Salvi m. f1.), Domenico Pa- radies’s „La Gelosie fra Grullo e Moschetta“ (tekstfor­ fatter ubekendt), „Bajazeth“ (komponist og tekstforfat­ ter ubekendt; måske komponisten var Gioachino Cocchi, der i 1746 fik en opera af dette navn opført i Rom),44 Johann Adolph Hasses „La Clemenza di Tito“ (tekst: Metastasio) og „Il Temistocle“ (medens Metastasio også havde teksten til denne opera på sin kappe, er ophavs­ manden til musikken usikker; muligvis skyldtes den Filippo Finazzi).45 Kronprinsens, den senere Christian VH’s, fødsel den 29. januar 1749 fejredes ved, at der om aftenen — uden forudgående generalprøve — for hoffet opførtes Scala- brinis „Artaserse“ (tekst: Metastasio). Librettoen til „Artaserse“ blev i øvrigt senere (formentlig 1753) frit oversat til dansk af Holberg og opført på komediehuset