HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

18 Otto Mackeprang men blev dog ved med at komponere for Mingotti. Alle­ rede den 11. februar 1748 var Scalabrini blevet ansat som kongelig kapelmester i stedet for Johan Adolf Scheibe, som var faldet i unåde, idet han havde ivret meget kraftigt imod den italienske opera. I 1755 måtte Scalabrini imidlertid træde tilbage for Giuseppe Sarti, der da blev udnævnt til hofkapelmester. Scalabrini for­ lod så København. 1767 fik han at vide, at hans pension ville falde bort, hvis han ikke vendte tilbage til byen. Det gjorde han i 1768, da han på ny stillede sig til dis­ position. Efter at Sarti i 1775 på grund af forskellige uheldige transaktioner (bestikkelser o. lign.) var blevet landsforvist, blev Scalabrini atter hofkapelmester og vir­ kede som sådan, til han i 1781, efter hustruens død, trådte tilbage med halv gage. Resten af sine levedage tilbragte han i Lucca, hvor han døde 1806, 93 år gam­ mel.41 Til nationalscenen komponerede han „Den beløn­ nede Kærlighed eller De tro Elskende“ (anonym itali­ ensk libretto, oversat af Jens Windtmølle) 1758, „Geni­ ernes Fest“ (tekst: Niels Prahl) 1760, „Kærlighed uden Strømper“ (af Johan Herman Wessel) 1775, „Oraklet“ (tekst efter det franske af Saint-Foix og efter det tyske af Chr. Gellert, oversat af P. T. Wandal) 1776 og (sam­ men med Claus Schall) „Bønderne og Herrerne paa Lyst- gaarden“ (Ballet af Vincenzo Galeotti) 1775.42 Desuden satte han musik til forskellige lejlighedsarbejder på dansk. Kun eet af Scalabrinis mange værker, musikken til „Kærlighed uden Strømper“, har overlevet ham. I november 1748 kom Pietro Mingotti efter ophold i Dresden og Hamborg for anden gang til København, til dels med en helt ny sangerstab og med den 34-årige Christoph Willibald Gluck som dirigent. Glucks formelle stilling er ikke helt klarlagt. Han synes nærmest at have været en slags anden-kapelmester hos Scalabrini, der f. eks. attesterede alle regninger vedrørende det orkester,