HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

240 H. og L. Ehrencron-Miiller 1500 Rd. om Aaret og vare overmaade vel anseete lios Kongen og Hertugen af S iidennanland, og hvad Under da, at de bleve meget agtede blant Folket. Forfatteren (som i Aaret 1781 besøgte Stockholm, og det forstaaer sig, giorde sin Opvartning hos sin Lands-Mandinde, for ei at ansees, at være Lige med den, som tog til Rom og kom tilbage igien uden at see P aven ), kan bevidne, at bun den Sommer var tilstaaet frie Værelser paa Slottet Callenberg, en fierding Vey fra Stockholm , hvor ellers ikkun fremmede Ministre tillades at logere om Somme­ ren og at man i Aviser og overalt udbrød i Lovtaler over hende. Men Soelen kan ei bestandig skinne paa os, i sær naar vi selv setter et Dæcke for den, og det giorde min Heltinde. Hun kom en Aften i Opera-Huuset og førte nogle fremmede med sig, og det ind i en Loge, indrettet for de Kongl. Pager, hvoraf der var en saadan Mængde, at intet Rum blev tilovers. Man giorde sig U-mage for at faae Plads til hende, men dermed var hun icke fornøyet, beskyldte den unge Adel for u-opdragen Pøbel, fordi de ey indrømmede hendes fremmede Pladsen. En af Pager­ ne, som ey kunde taale denne Fornærmelse, tiltalte hende u-høflig igien, og skal hun have tracteret ham med et Ørefigen. Hun besværgede sig hos Kongen over den hende tilføyede Fornærmelse. Pagen skal derefter have faaet en Irettesættelse, men da dennes Fam ilie tog sig af Sagen, blev Madm. Møller forviist fra Swerrig og drog til Hamburg og siden til Engeland. I Fior kom hun igien tilbage til Swerrig, men hendes Vilkaar vare saa maadelige, at hun for Gieids Skyld maae søge at fortiene noget paa andre Steder ved sine Talenter, og til den Ende vil hun og besøge Kiøbenhavn. Skeer det, at hun kommer, behøver jeg icke at melde derom, da saadant vil upaatvivlelig blive nock omtalt og omskreven i Avi­ serne .164 164) Der blev intet af det paatænkte Besøg i København 1785.