HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Philip Rosenstand-Goiskes Efterretninger 219 er gammel, jeg venter snart at døe og naar mine Efter­ ladenskaber bestoed udi saa smaae Myndtsorter, kunde de let glide Skifte-Retten ud af Fingrene. Man seer lett, hvortil Svaret sigtede, da ju st denne Retts Betiente u-bil- lig var m istænkt for ey at kunne holde altiid paa hvad, som man fandt udi Boerne, men dog stoed udi saadant Rygte hos den altid mistænkelige Almue. 1786. April. Man har fortalt, at Conferentz Raad Lund ings109 Søn, et Menniske paa noget over 20 Aar, skulle have Haab om at blive Committered udi General Land Oeconomie og Commerce Collegium. Grunden til dette store Haab for et ungt Menniske, som er meget faae Aars Student, rei­ ser sig deraf, at han hafte en Broder, (af hvis Børne­ kopper Materien blev tagen til Inoculation for en af de Kongl. Personer og fik ved saadan Leilighed Tilsagn paa en Kongl. Naade) der døde og Faderen derefter udbad sig, at denne Naade, som var tiltænkt den afdøde, maatte overføres paa den Tilbagelevende. 1785. Augus t. Udi denne Maaned er fra Pressen udkommet et Skrift Baltzer von W eltenheim ,110 som udmærker sig ved den kaadeste Ondskab og skammeligste Frækhed. Forfatte­ ren under en Dedication til Kronprindsen kalder sig en af Hs. Kongl. Høyheds Blaa-Rabattede Under-Dannere, 109) Mathias Lunding (1728—1788) var Deputeret i Adm iralitets- og Komm issariatskollegiet. Hans Søn maa være den Mathias Lun­ ding (1760— 1806), der blev Direktør ved Opfostringsstiftelsen, 1793 Viceraadmand og 1805 Bankkommissær. Den om talte Broder var

Søkadet N iels Lunding (1763— 1779). 110) Jvf. Noten ovenfor under Eeg.