HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

2 0 0 H. og L. Ehrencron-M iiller Hans nærmeste Venner troer at finde Grunden til hans Tungsindighed fra den islandske Commission, hvor han fleere end en gang har anseet sig at være behandlet med mindre Agt af Professor Eggers end han troede at for­ tiene. Hvorvidt saadant er rigtigt, kan man ei bestemme, men det kan jeg sige med Vished, at han ikke med For- nøyelse kom i Commissionen. 1787. Juli. Nogle have faaet i Sinde at oprette afg. Conferentsraad Erichsen et Æreminde udi Frue Kirke. Man vendte sig i den Henseende til Professorerne, som ere Patroner for Kirken, om Pladsen til dette Mindesmærke var at er­ holde. Konsistorium skal efter P luraliteten have givet til Svar, at det fandt det betænkeligt at lade Monument sette over en Mand, som paa denne Maade var kommen af Dage, da han var sprungen ud i Søen. For Følgernes Skyld kan der vel være Grund til denne Beslutning, men da et Minde over en Mand bør angaae Fortienester i hans Liv og ikke berette hans Død, saa synes det, at et Monu­ ment ville være det m indste Offer, som skyldes hans Fortienester. Det er forunderligt, at man endelig skal have Kirker og Kirkegaarde til de Stæder, som sku lle bevare Folks Erindring, hvorfor ikke paa vore Lande- veie oprettes vore fortiente Mænds Monumenter. Det ville være til Landets Ære for den giennemreisende, som lærte at kiende disse fortiente Patrioter, det ville giøre Reisen behagelig og blive til Opmuntring for Konstneren, hvis Arbeide siælden bliver kiendt, saalænge det er indslu ttet i Kirken — men en Regel maatte være hellig, at ingen uden sande Fortienester paa denne Maade hædredes og hvor mange Monumenter ville man da finde paa hver Miil?