HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

H. og L. Ehrencron-M iiller

192

i l 90. December. Et satirisk Kaabberstykke 41 er indkastet paa adskillige Steder og dernæst til offentlig Salg. Det forestiller en ung Mand staaende for et Bord med et Landkort, hvor- paa staaer Danmark. Paa den ene Side af ham staaer en Mand med et Rævehoved settende ham en Voxnæse paa, og paa den anden et Menneske i et Biørneskind med et par Briller. Derunder dette opbyggelige Vers: Kast Briller bort og tag Voxnæsen af Vogt dig for Rævens Kloe og Biørnens Lab. 1785. Februar. En viss Secretair Eeg,42 som havde en Cautionist for sin Persohns T ilstædeblivelse i Anledning af en betyde­ lig Gieids Post, blev dennes Caution opsagt udi Over­ værelse af Hof- og Stads Rettens Betiente. Han tilstoed, at han strax burde følge med, tog sin Hatt og spurgte, om det alleene var tilladt at sige Kone og Børn, som sad i næste Stue, sit Farvel. Retten tillod det, og da de høre 41) Dette satiriske Blad, hvis Text lyder lidt anderledes: Kast Brillen bort, Voxnåse og det Sloer / Som skiuler Biornens Lap og Råvens Kloer, skal være trykt i Hamburg og sigter til C o lb jøm - sens og C. D. R eventlow s Indflydelse paa Kronprinsen i Landbo­ sagen (jvf. F. C. Krohn, Saml. til en beskrivende Fortegnelse over danske Kobberstik. I. 1889. S. 282—83). 42) Erik Eeg (1740— 1813), blev 1777 Konsulatssekretær i Algier, hvorfra han 1779 vendte hjem ; rejste 1782 til Kina som Oberne- gocieassistent og kom hjem 1784. Aaret efter blev han, da han i sit Skrift: Til Interessenterne og Direkteurerne ved det A siatiske Compagnie, Kbh. 1785, i Anledning af en Gældsaffære havde ære- skændt Kaptajn Tønnes Langøe og A ssistent Peder Holger Lin­ dam ved Kompagniet, paa disses Begæring hensat i Stadens Arrest­ hus. Sagen blev 1788 forligt, idet Eeg tilbagekaldte sine Udtalelser. Medens den stod paa, udgav Eeg to Smaaskrifter, og i det ene af disse frem satte han Angreb paa Kammeradvokaten Johan Martin Schønheyder. Eeg blev 1797 Konsul i Nizza (jvf. Ehrencron-Miiller, F orfatterlexikon. II. S. 401; Luxdorphs Dagbøger, II. S. 346).