HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

P hilip Rosenstand-Goiskes Efterretninger 177 og Brillant i hver Knap. For Hofmænd, som ellers ved hver Solennitet vare forbundne at have en nye Dragt, er denne ædle Simpelhed en saare gavnlig Sag. 1786. Juni. At Skrivefrieheden har sine store Efterstræbere lige­ som sit mægtige Forsvar, overbeviiser følgende Fortæl­ ling, som udgives for rigtig. Professor og Hofprædikant Janson 9 er bleven Pro Cantzler ved Universitetet, hvilket Embede icke har existeret siden SI. Pontoppidan. Dennes Forretning skal nok egentlig være at paapasse Orden ved Universitetet, at Collegia blive læste af alle Professorene etc. etc. Udi den af ham iagttagne Instrux, hvis Concept man icke veed med Vished, hvem haver forfatted, var mellem andre Poster indførdt denne, at Kongen aldeeles icke ville ophæve Skrive- eller Trycke-Frieheden, saa at det stoed enhver frit for at lade trycke hvad han ville, men forinden saadanne Bøger bleve publicerede, skulle Pro Cantzleren see dem tilstillede vedkommende Facul­ téis Professorer for at erholde deres Approbation paa Publicationen. Dette var da med andre Ord at give Skrivefrieheden sidste Stød; da Kronprindsen giennem- læste denne Post, skal han udi det Exemplar, han hafte fo: sig, strøget den reent ud, og sagt tillige: Saa længe jeg lever og kan virke, skal det aldrig skee. Cancelliet ved at forelægge denne Instruction til Approbation har derefter giordt Forestilling, at denne i Concepten an- førdte maatte aldeeles udelades, hvilket af Kongen er approbered. Lettelig kunde paa denne Maade denne Vel- gierning være tabt, hvorved saamange og nyttige Sand­ heder ere frembragte. 9) Hector Frederik Janson blev 9/6 1786 Prokansler ved l niver- sitetet, men kaldtes allerede 1789 til Biskop i Aarhus, jvf. Lux- dorphs Dagb&ger, udg. af E. Nystrøm. 1925—30. II. S. 364; neden­ for H. F. Janson. 12