HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

1 4 6 Chr. Axel Jensen vanzirligere og med Smagen mere stridende derpaa kun­ de op føres“, og lykkeligvis sejrede deres synspunkter. Spiret måtte vel nedtages, men det blev 1775— 77 genop­ ført af tømmermester C. Boye Junge, og dets fløj opsattes på ny 20. jun i 1777.1 Man må være Harsdorff evigt taknemmelig for hans redning af børsspiret, han havde virkelig en for sin tid mærkelig fin forståelse af ældre perioders umoderne ar­ kitektur. Et andet spørgsmål er, hvor nøjagtigt den op­ rindelige spirform blev kopieret. Vi hører vel, at h jelm ­ stangen ifølge conditionerne skulde være af længde, tyk ­ kelse og sk ikkelse som den gamle, der lå på den kgl. civiletats materialgård og der kunde tages i øjesyn. Men selve spiret? Efter Thurahs stik fra 1746 i Danske V itru­ vius (I, tab. LIV) og efter en opmålingstegning i Na­ tionalmuseets arkiv fra Christian 7.s tid kunde det se ud, som om dragehalerne har været spinklere end nu og sp i­ rets grundform derfor mere følelig. Heimbachs arvehyl- dingsmaleri på Rosenborg fra 1660 tyder i samme ret­ ning.2 Gamle bygningstegninger er im idlertid sjæ ldent sla­ visk nøjagtige, og spørgsmålet lader sig næppe afgøre.3 1) Johs. Werner: Børsen, 1915, s. 61 og 73 f. 2) Sml. også Thurah: Hafnia hodierna, 1748, tab. XXVII. Teg­ ningen er gengivet af Werner s. 74. 3) Mod de gam le spirbilleders pålidelighed taler, at Thurah gi­ ver fløjstangen s kroner sin tids lukkede enevoldstype og lader stangen ende med et kors, medens opm ålingen i N ationalmuseet anbringer Christian 7.s navneciffer i vindfløjen. D isse træk strider mod den nøjagtige opmåling af fløjstangen , som publiceredes af stadsarkitekt L. Fenger i Tidsskrift for Kunstindustri, 1894, s. 127 f., og som viser en renaissancesvungen vindfløj med Christian 4.s navneciffer, og dens tre kroner er åbne. Det er ganske utænkeligt, at man 1776 kunde have skabt sådanne former, hvis man ikke havde haft originalerne for øje. På afstand har det været vanskeligt at opfatte disse detailler; selv det 19. århundredes bedste arkitektopm åling af spiret, der ud-