HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Småstykker 1 3 9 tovs) forstander til ham, at han skulle være med at passe på fangen og føre ham til København. Tiden gik, og skumringen faldt på — de havde alt tændt lys i kroen i Ballerup, så kom Peder Villumsen med fangen Lars Pedersen. Hvi biede du så længe, nu er det snart mørkt, bemærkede kusken. Lars havde jern på det ene ben med en bøjle og bolt og en lås, som forstanderen havde nøg­ len til; i bøjlen var fastgjort en kæde, vel 5 kvarter lang. De fire — fangen Lars, Peder Villumsen, Anders Jensen og kusken Jens — satte sig i slæden og kørte fra Balle­ rup. Da de kom til Skovlundevejen, ville Jens dreje ad Skovlunde til, som hans husbond havde sagt — natten løb jo nu også på, og det ville være umuligt at komme til København den aften. Da tog fangen tillige med Peder Villumsen fat i tømmen for ham og vendte slæden hen på Københavnsvejen (nu Frederikssundsvejen) igen. Jens stod hårdt på at ville til Skovlunde og blive der med fangen natten over, men Peder V illumsen stod hårdt og sagde, de kunne køre til Brønshøj — så er det snarere for mig at komme hjem i morgen, føjede han til — og fangen ytrede, at Jens nok skulle få foder til hestene i Brønshøj, og hvad andet han havde fornødent. Besulta- tet af striden blev, at de kørte til Brønshøj til fangens gård, hvor hestene blev spændt fra og sat i stald. Det var jo nu så silde, at de ikke kunne komme ind i Køben­ havn, og da de intet havde at betale logement med, var de kørt ind i Larses gård. Fangen samt Peter Villumsen og Anders gik ind i stuen og blev der om natten; Jens gik ud og ind i nattens løb for at fodre sine heste. Han mente, at hans bestilling kun var at passe befordringen. En gang — hen på aftenen — var de ude i gården med fangen, og da de kom ind, gik Lars med jernet på hen til alkovesengen og lagde sig der hos sin h u stru ! De tre vogtere sk illingede nu sammen og købte for 6 skilling øl og for 6 sk illing brændevin. Da de havde sat det til livs, lagde Peder V illum sen sig på bænken ved bord­ enden for at sove, hvad han også gjorde, indtil hanen galede. Anders og Jens fik sig også en lur og vækkedes ligeledes ved hanegal. Det begyndte nu at dages, og Jens gik ud for at fodre hestene. Da sad Peder med hovedet på armen, medens Anders sad vågnet ved bordet. Nu blev alkovegardirærne trukket til side, og Lars kom op