HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Småstykker 137 en vognkæp; Frans fik så fat på sine heste, og han samt en bekendt af ham kørte stift efter de to, som de ikke kendte. Først havde de dog taget den slagne Peder Lar­ sen, der lå som døende, op på slæden og dækket ham til med et sengklæde. Ude på Utterslev mark ved det hus, der kaldes Lygten, indhentede de de to. Frans tog fat på Lars, der råbte på Peder Christensen, at han sku lle komme og hjælpe ham, hvad han også gjorde. Peder og Frans kom i hår sammen — medens Lars kørte bort til Brønshøj. Så blev de to skilt, og Peder gik hen til slæden, som den slagne lå på, tog sengklædet væk, så på den bevidstløse og sagde: Han ser vågen nok ud, han er ikke død! Frans og en anden Sandbjergmand, Jørgen Olsen, lod ilde over Peder Christensen, fordi han var skyld i, at Lars var undsluppet. I gjorde uret i ikke at lade os beholde manden (Lars), sagde de. Jeg vil være god for manden, som bor i vor by Brønshøj, kom det fra Peder Christensen. Mange havde set slagsmålet — der var livlig færdsel fra hele omegnen, ja, helt ude fra Hornsherred. Brønshøjpræstens karl, Jens (præsten var magister Niels Hansen Glumsøe) var kommet fra Brønshøj til Kø­ benhavn på den tid, da affæren begyndte uden for Nørre­ port — han kendte jo Lars og Peder fra Brønshøj, men havde ikke tid til at standse, da han havde to passagerer på slæden, en underofficer Fleischer, som skulle ind til sin moder i staden, madame F., og madames tjenestepige Dorthe Clausdatter. Madame F. var Glumsøes svigermor. Studiosus Oluf Due fra København var på vej til Græse for at hjæ lpe præsten der med juletjenesten . Ude ved Ravnsborg havde han set en mand slå en anden i hove­ det, og denne mand var fra Brønshøj. Så længe Due kunne øjne, var den slagne bleven liggende. Stakkels Peder Larsen førtes bevidstløs til sin husbond Saxe Hansen. * * * Dagen efter, juleaftensdag, kom fire mand ridende fra Sandbjerg til Brønshøj, blandt dem Frans, Jørgen Olsen og den døendes husbond Saxe Hansen. De tog ind til byens mest kendte mand, Rasmus Pedersen (virkede ofte som tingskriver og førte mange*sager for fo lk ). Ras­ mus var i København, så Sandbjergmændene måtte vente