HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Småstykker 135 Han trak sin kårde og løb efter konen; ude i porten slog han hende flere gange, og da kården fløj fra ham, fik han fat i en stok, og ude ved plankeværkshjørnet fik hun den at smage. Han holdt først op, da to ryttere kom forbi. Lenore måtte hente kården, og hun fik også et slag, så dupskoen røg af. Derefter gik han ud i haven, hvor han sprang op på en bænk og sagde: Jeg ved, at jeg slog den ene arm i stykker på hende, og dersom jeg kan få fat på hende, skal jeg slå den anden arm med og kaste hende hen i en krog. Det var ikke første gang, han havde været rå og brutal mod sin kone, sagde Le­ nore, og når han fik raserianfald, huggede han med kår­ den på skabene i stuen. Den stakkels kone måtte have badskær til at sætte armen sammen, den var brækket oven for håndleddet, og hun skreg og gav sig, da hun blev forbundet. Stærk feber med vildelse var fulgt efter, og seks blå mærker efter slagene sad længe. Peter Bøye vilde forsvare sig med, at hans hustru for­ sømte huset — men ellers havde han været meget druk­ ken ved den lejlighed! — Dette var jo nærmest en privat affære i hans eget hjem , skønt alvorlig nok. Men Peter havde mere på samvittigheden: Uden lov havde han kørt på Kongevejen, der fører fra København til Frederiksborg; denne vej var kun for hoffet og andre, der af særlig nåde havde fået en nøgle til at lukke porte og led op med. En dag kom Peter Bøye kørende i en karriol med en gul hest for; ved hans side sad en „ fin“ mand, nem lig natmanden fra Kø­ benhavn, og bagi sad et kvindfolk. Ved Lundehuset stop­ pede de op og indtog for 4 skilling brændevin. Ved leddet stod natmanden af og lukkede op med en nøgle, som Peter gav ham. Hvorfra havde han fået den? Jo, det var da en tjener hos grev Ahlefeldt, som havde givet ham den. Hvor nøglen nu var? Herpå svarede Peter Bøye, at da han en dag gik til København, kastede han den ud i Peblingesøen. Han vidste altså godt, at han ikke havde lov til at køre på Kongevejen, og alligevel gjorde han det. På tinge blev Peter Bøye dømt for sine meriter. Med Arne Sundbos artikel: Store Vibenshus (i H isto­ riske Meddelelser om København) som kilde kan oply­ ses, at Peter Frandsen Bøye var klejnsmed; sandsyn lig­ vis har han fået sin straf eftergivet mod at rejse til Ost