HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

130 R. W illerslev størstedelen af 1850erne og 1860erne samt de første par år i 1870erne, fremgår med tilstrækkelig tydelighed der­ af, at en arbejderfam ilie for at opretholde en efter vor mening overmåde tarvelig levestandard måtte sende børn og kvinder på arbejde. Men i tilfæ lde af sygdom, arbejds­ løshed eller dyrtid var det næsten umuligt at balancere sig fri af fattigvæsenet. I et kriseår som 1868 modtog ca. en femtedel af Københavns befolkning fattighjæ lp, og man kan regne med, at rundt regnet halvdelen af sam t­ lige Københavns arbejdere — heri indbefattet håndvær­ kere og handelsmedhjæ lpere — i nævnte år måtte gå den tunge gang til fattigvæsenet. NOTER 1) Ugeskrift for Landmænd, 1872, I, p. 141 ff. 2 ) Markarbejdernes V ilkaar i jyske Hedeamter, 1881. 3) Se tabellen hos Falbe Hansen i Ugeskrift f. Landmænd, 1872, I, p. 142 ff. 4) Anf. værk p. 192. 5) Materialet findes på R igsarkivet i Statistisk Departements arkiv, men er endnu uordnet, hvorfor det er vanskeligt at få over­ blik over besvarelsernes antal. 6 ) Se „Love for Dansk Arbejdersam fund“ i Bidrag til Arbejder­ klassens og Arbejderspørgsmaalets H istorie i Danmark p. 193. 7) H. W ulff: Den danske Rigsdag, 1882, p. 231. 8 ) Dansk Arbejdersamfunds skrivelse til indenrigsm inisteriet 21/3 1873. (R. A.). 9) Oplysninger om Arbejdernes øk. Vilkaar, p. XXIII. 10 ) Oplysninger om Fabriks- og Haandværksarbejdernes Fortjene­ ste i Odense 1873. Se yderligere Nationaløk. T. 1926, p. 111. 11) J. Pedersen: Anf. skrift, p. 34 ff., 280. 12 ) Blandt disse er der et par håndværkere, som im idlertid lø n ­ ningsmæ ssigt ligger på fabriksarbejdernes niveau. En tømrersvend, hvis løn angives til 6 — 7 —8 rd. ugentlig, er derimod ikke medtaget. 1 3) Oplysninger om Arbejdernes øk. Vilkaar, p. XXVII. 14) Skrivelse af 21/3 73 til indenrigsm inisteriet (R.A .).