HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II
126 R. W illerslev Tabellen er inddelt i tre hovedkolonner: de fast for sørgede, de m idlertidigt forsørgede, hvorfra jeg har ud sk ilt dem, der modtog temporær brød- og pengehjælp som en tredje kolonne. Det fremgår af tabellen, at vi har det relativt største antal af forsørgede under fattigvæ senet i årene omkring 1855 og 1868, altså netop de år, da vi på grundlag af leveomkostn ingsindekset sku lle vente at finde den største nød blandt den arbejdende befolkning. I 1855 havde København 143,600 indbyggere og i 1868 175.000. Det vil sige, at i nævnte år var i alt henholdsvis 13— 14% og 17— 18% af Københavns sam lede befolkning mere eller mindre m idlertidigt henvist til fattigvæsenets understøttelse. Inddrog vi desuden de ovenfor nævnte kategorier, som ikke om fattes af tabel len, ville vi komme til det resultat, at i 1868 var over en femtedel af Københavns befolkning helt eller delvis henvist til at leve på det offentliges bekostning. For yderligere at give et indtryk af den forfærdende fattig dom, som herskede i København i 1868, kan man gøre et forsøg på talmæssigt at opgøre de grupper af befolk ningen, som fortrinsvis må antages at have været hen vist til fattigvæsenet. Der kan ikke være tvivl om, at ho vedkontingentet stammer fra de ikke selvstændige hånd værkere, medhjælpere ved handelen og daglejerne, blandt hvilken sidste gruppe hovedmængden af arbejds- mænd og fabriksarbejdere findes optalt. D isse tre grup per med deres fam ilier talte i 1870 henholdsvis 31.583, 5.138 og 26.525, i alt 63.246 personer.52 I året 1868 mod tog 30.410 personer fast eller midlertidig fattighjæ lp, hvad der rundt regnet svarer til halvdelen af sam tlige ikke-selvstændige håndværkeres, handelsmedhjæ lperes og daglejeres antal, når deres fam ilier medregnes. I året 1870 havde København 181.300 indbyggere. An tallet af dem, der modtog fattighjæ lp, var i året 1872 ifølge tabellen 16.032, d. v. s. mellem 8 og 9 % af den
Made with FlippingBook