HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår 1 0 7 københavnske arbejdere. Det er imidlertid ikke tilfældet. Også for København sættes huslejen som oftest mellem 60 og 70 rd.17 Hvorledes boede den københavnske arbejder nu for en udgift af omkring 60 rd. eller ca. V b af den årlige ind­ tægt? Fra 1. kreds foreligger der oplysninger om en ar­ bejdsmand, som for en bagstue betaler 38 rd. årlig. Et „kammer“ kostede 36— 40 rd. årlig. De omtalte arbej­ dere har sandsynligvis boet under bedre forhold, men har på den anden side næppe i almindelighed haft råd til at bebo en toværelses lejlighed. En sådan kostede nem lig i året 1872 gennemsnitlig 83 rd.;18 denne pris lig­ ger dog måske noget i overkanten, idet den er udfunden efter annnoncer i Adresseavisen, hvor de billigere af ty ­ pen sandsyn ligvis ikke optræder så hyppigt, da de kunne lej es ud uden annoncering. Havde en arbejderfamilie imidlertid fået en toværelses lejlighed, lejede den i al­ m indelighed et værelse ud, og ifølge forstanderen for 1. fattigd istrikt var det oftest det bedste. „Naar en Arbej­ derfam ilie bebor en Lejlighed, der er lidt større end de reglementerede 64 Kvadratalen, saa er den første Omsorg rettet paa, at faa en eller flere logerende, selv om Fam i­ lien er saa stor, at den meget vel kunde behøve det h ele“.19 Men som oftest bestod lejligheden kun af eet væ­ relse med adgang til fælles køkken, nogle små og usunde hummere, hvor ofte 4, 6 eller flere personer stuvedes sammen. Ifølge forstanderen for 4. fattigd istrikt var lo­ kalerne „oftest under 36 Kvadratalen foruden et lille Køkken paa et Par Kvadratalen, i Almindelighed fælles for flere“. Denne skildring er næppe overdrevet. Vi ved, at 1880 var af sam tlige Københavns lejligheder lige ved 17 % eetværelses lejligheder, og procentvis har de yderligere vejet til i 1872, eftersom de nybyggede lejligheder langt oftere havde over eet værelse.20 I 1885 var der ca. 10.000