HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

100 R. W illerslev løn dels om sommeren, dels om vinteren. Saa vidt jeg kan se, er der for København indkommet 12— 1300 be­ svarelser.5 Det andet skema, skema C, stillede spørgs­ mål om, hvorledes arbejdernes udgifter fordelte sig på husleje, føde, klæder, tobak og brændevin, hvorvidt en ordentlig arbejderfam ilies erhverv efter de forhånden­ værende forhold var tilstrækkeligt til at sikre den et tarveligt udkomme, om arbejderen var i gæld, og 0111 han var forsikret mod sygdom, alderdom o. 1. Dette skema sku lle udfyldes af arbejdsgivere, der til stad ig­ hed beskæftigede m indst 20 arbejdere, men i København blev det tillige udsendt til understøttelsesforeningerne, forstanderne for fattigdistrikterne, formændene for de forskellige svendeforeninger og til Dansk Arbejdersam­ fund. Der indkom i alt 129 besvarelser, men skønt disse besvarelser fremdrager en række meget in teressante op­ lysninger om arbejdernes vilkår, egner de sig i alm in­ delighed ikke til at danne grundlag for opstilling af et arbejderbudget. Der gives for eks. som oftest ikke op­ lysninger om fam iliens størrelse, om konens og børne­ nes indtægter m. m. En undtagelse danner imidlertid meddelelserne fra Dansk Arbejdersamfund, navnlig fra dets første kreds. Dansk Arbejdersamfund blev dannet i 1871 af folke­ tingsmand Lucianus Kofod som en modvægt mod den socialistiske bevægelse. Det var småborgerligt og for så vidt reaktionært i sin ideologi, som det betragtede den tid, hvor enhver arbejder havde en fair chance for at blive arbejdsgiver, som idealet.6 Det sygnede da også hen i løbet af 1880erne uden at have sat sig syn lige spor; men ved dets start sluttede „en lille F lok af hæderlige Arbejdere“ sig til foreningen.7 Foreningens 1. og 4. kreds gjorde et betydeligt arbejde for at fremkomme med en indgående besvarelse af skema C. For første kreds ved vi, at der blev nedsat et 15 mands udvalg med en tand-