HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II
90 N iels F riis at sige til, naar henses til, at han var dens musikalske Leder, og til de sikkert talrige disciplinære Straffefor- anstaltninger, der vilde have ventet ham, hvis han var udeblevet. Ogsaa som Komponist fremtraadte H. C. Gerlach, om end i den mindre Stil. En Række Arbejder af ham er trykt i W h istlings Haandbog 1828, og hos Lohse i Kø benhavn udsendte han nogle Danse; ogsaa nogle Klaver- kompositioner af ham synes at have foreligget hos Breit- kopf & Härtel i Leipzig.51 Kirkekompositioner har der derimod næppe været blandt hans Frembringelser. Han var en flittig Arbejder i Musikkens Vingaard, lige til Døden indhentede ham; det skete forholdsvis tidligt, den 12. Maj 1838, næppe 14 Dage efter, at han i sit Ægte skab med Johanne Louise Michelsen havde faaet en lille Søn. Det vilde have glædet ham at se en anden af sine Sønner, Carl Ludvig Gerlach (1833— 93) afslu tte sin mu sikalske Karriere i en smuk Stilling som Syngemester ved det kongelige Teater. Gerlachs Efterfølger paa Trinitatis Kirkes Organist- bænk var en Mand, hvis Navn har Klang i dansk Musik historie: A. P. Berggreen (1801— 80 ). Hans Biografi skal ikke skrives paa dette Sted, kun skal det fastslaas, at han ydede en betydelig Indsats til Gavn for Skolesangen, den folkelige Sang og Kirkesangen her i Landet. Han var ikke Orgelspiller i egentlig Forstand, men var dog natur ligvis K irkemusikken paa nærmere Hold end Forgænge ren, og han berigede den danske Kirke med en Række Salmemelodier, som, skønt haardt trængt i nyere Tid, dog i det store og hele har holdt Stillingen. I Berggreens Tid forfaldt det utvivlsom t i sin Tid meget smukke Instrument, Lambert Daniel Carstens efter Branden 1728 byggede til Kirken, paa det fuldstænd ig ste. Ved Gerlachs T iltrædelse underkastedes det i 1826 en temmelig om fattende Reparation,52 vist for omtrent
Made with FlippingBook