HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

De indvandrede skrædere 6 4 3 vede „Fritagelse for at efterleve“ lavets beslutning. Magi­ straten fandt dog ikke vedtagelsen stridende mod forord­ ningen af 2 1 . marts 1800, hvorimod kancelliet gjorde den tilføjelse, at en lavsbeslutning truffet af en del mestre ikke kan binde de mestre, der finder det i deres interesse at handle anderledes. På forskellig måde blev svendenes frie bevægelighed søgt hæmmet i begyndelsen af det 19. århundrede. Den 15. oktober 1814 hed det i et cirkulære fra kancelliet, at der var „indkommen Klager over, at Svendene ved de i Kjøbenhavn værende Lauge ofte forlade Staden og for egen Regning tage Arbejde paa Landet eller i de andre Kjøbstæder, uden at de, forinden deres Afrejse, have gjort Afregning med deres Mestere eller erlagt de saa- kaldte Tidepenge m. m. For at raade Bod paa denne Misbrug har Man fundet: at det ei bør tillades nogen Laugsvend at tage Arbejde udenfor Kjøbenhavn, med­ mindre han er forsynet med sin Mesters Afskedsseddel (hvilken han ei erholder, forinden han har klareret saa- vel Mesteren som Laugets Sygekasse) og denne igjen er forsynet med Paategning af Kjøbenhavns Politidirek- teur“. Og ved nytårstid 1819 blev spørgsmålet om at „hemme den Ulempe, som flyder af det store Antal om­ strejfende virkelige eller foregivne Haandværkssvende“, atter taget op.10) Mens der var et økonom isk og socialt motiv for disse bestræbelser fra myndighedernes side for at begrænse arbejdskraftens bevægelighed, var hensigten med plaka­ ten af 23. oktober 1835, der forbød håndværkssvende at vandre til „Steder, hvor Associationer og Forsam linger taales“, af politisk karakter. Det var en beslutning af den 10) Skrivelse fra Danske kancelli til magistraten 31/12 1818 og fra rådstuen til skræderlavet 15/1 1819.