HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

6 4 2 Ernst Priemé lavet til myndighederne, at „Erfaringen viser, at Sven­ dene daglig og ugentlig opskruer Arbejdslønnen for Me­ strene“. Man ønskede derfor „Dagarbejde“ i stedet for stykbetaling, „som visse Mestre for 16— 18 Aar siden var svage nok til at opgive. Derved kan den mindre for- muende holde Svend, som nu ikke lader sig gjøre, forme­ delst hans Arbejde ikke alletider er af den Beskaffenhed, at han helt kan overlade et Stykke til Svenden“. Lavet ønskede daglønnen sat til 8 sk. mod, at svenden forp lig­ tede sig til at komme om morgenen kl. 6 og blive der til kl. 9 om aftenen med en middagspavse fra 12— 1, altså den arbejdstid, svendene havde klaget over allerede i lavskomm issionen sytten år tidligere. Lavets forslag blev afvist både af magistrat og kan­ celli under henvisn ing til den kontraktfrihed, som var fastslået i forordningen af 2 1 . marts 1800 § 1 . Men de stigende lønninger havde alligevel gjort kan­ celliet betænkeligt, og i et kongeligt reskript af 13. maj 1812 udtaltes det, at man har „bragt i Erfaring, at Haandværkssvendene for deres Arbejde tage en stedse stigende Fordel eller Fortjeneste, der hverken svare til Tidernes virkelige Dyrhed eller kiende nogen Grænse“, og man udbeder sig derfor forslag, „om der ikke med Hensyn til en Haandværksvends Fornødenheder kunde bestemmes et Maximum af Betalingen“. Da oldgesellen i februar det følgende år søgte om at få fastsa t takst for arbejdslønnen, erklærede oldermanden, at en duelig svend var sine 4 mk. værd, og dertil havde magistraten ikke noget at bemærke. Mestrenes krav om obligatorisk dagløn i stedet for stykbetaling dukkede op igen i 1824, men magistraten erklærede, at det spørgsmål måtte lavet selv ordne. Dag­ lønnen blev derefter indført fra 1. februar 1825, men nu klagede oldgesellen på samtlige svendes vegne og kræ