HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

De indvandrede skrædere 627 paa samtlige Laugenes Interessentere, Mestere, Svende og Drenge“2) viser klart pengekrisens virkninger. Antal­ let af skrædermestre faldt brat fra 432 i 1814 til 348 det følgende år, og svendetallet var ved udgangen af 1814 helt nede på 171, altså ikke engang én svend til hver- anden mester. Først da tiderne atter bedredes omkring 1830, nåede antallet af skrædermestre op over de 400, og svendetallet voksede i løbet af 1830erne op mod de 500. Den stærke vækst fra begyndelsen af det 18. århundrede og frem til 1806 havde til forudsætning en kraftig ind­ vandring, taget som helhed var kun hver fjerde mester indfødt københavner. Denne indvandrings styrke og sk if­ tende karakter belyses i omstående tabeller, der er ud­ arbejdet på grundlag af de københavnske borgerskabs­ protokollers fødestedsopgivelser. Undersøgelsen omfatter 2739 borgerskaber løst i årene 1700— 1859. Tabel A an­ giver for hvert tiår antallet af skræderborgerskaber, for­ delt efter mestrenes fødested: København, øerne, Jy l­ land, hertugdømmerne, udlandet, og de udenlandske me­ stre er atter delt i to underrubrikker: Norge-Sverige og Tyskland. Tabel B angiver de tilsvarende tal i procenter. Det fremgår af denne statistik , at fagets fremgang i det 18. århundrede var så stærk, at den gav grundlag for en stigende indvandring af fremmed arbejdskraft. A lle­ rede i tiåret 1710— 19 var de udenlandsk-fødte mestres andel i det samlede antal nye borgerskaber oppe over 40 pct., men dette må betragtes som en følge af den store dødelighed under pesten i 1711. I de to følgende år satte antallet af nye borgerskaber nem lig en rekord, der først blev slået et halvt hundrede år senere — den pesthær­ gede by havde åbnet arbejdsmulighed for mange frem- 2) U n iv e rsitetsb ib lio te k e t h ar en fy ld ig , m en ikke k om p let sam ­ lin g af gen era l-ta b ellern e, der su p p leres af m in d re sam lin g er i rig s­ ark ivet og det kgl. b ib lio te k .