HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

DE INDVANDREDE SKRÆDERE TRÆK AF DET KØBENHAVNSKE SKRÆDERLAVS HISTORIE A f E R N S T P R I E M É I ndvandringen fra udlandet til København voksede — som Al ber t Olsen har påvist — så stærkt i det 18. år­ hundrede, at „Antallet af Borgere af udenlandsk Fødsel til Stadighed laa omkring 16-—17 pCt.“.1) Tilvandringen var imidlertid meget forskellig fra fag til fag, og en undersøgelse viser, at i skræderlavet blev ca. 40 pct. af de nye borgerskaber løst af indvandrede, og i årene om­ kring 1800 var endog godt og vel halvdelen af de nye skrædermestre født i udlandet. For skræderlavet var det 18. århundrede, da de svære, durable klæder afløstes af en mere varieret garderobe, en periode af livlig vækst. I 1727 var det københavnske skræderlav med sine 145 mestre hovedstadens tredjestør­ ste, seksten år senere passerede antallet af mestre de 200, kun tallet på byens brændevinsbrændere var større, og i 1771 nåede skræderlavet op på pladsen som Køben­ havns største lav med 322 mestre, 216 svende og 80 drenge. De gyldne år omkring århundredskiftet gav na­ turligt nok også brødet til flere skrædere, og i 1806 talte lavet 432 mestre og 386 svende. Men dermed var stign in ­ gen også forbi for mange år. Politiets „General-Tabelle 1 ) A lbert O lsen : B efo lk n in g en i D anm ark paa M erk an tilism en s T id, A cta J u tla n d ica 1932.