HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

538 Torben Krogh tarlisten: „1 Chathedra med 4re Benke og 1 Skammel beslaaet med rødt Trille “ .271 Hvorledes dette møblement var opstillet, erfarer vi af en noget senere regieprotokol, af hvilken fremgaar, at „Doctorgraden“ spilles i et andet værelse end selve stykket, og at der i baggrunden af dette ruin er opstillet „et Chatedra“ og paa „begge Sider Benke betrukken med rødt Klæde “ .272 De lærde medlem ­ mer af faku ltetet maatte selvfølgelig se tilpas værdige ud. Man betalte da ogsaa, hver gang stykket gik, ca. 10 rdlr. „for 12 Peruqver at leye til Doctorgraden“, lige­ som man ogsaa lejede „en sort Klædning til en Clister- Sætter“ samt „en Clister-Pibe “ .273 Holberg fandt lige saa lidt behag i „Doctorgraden“ i „Den indbildt Syge“ som i tyrkerscenen i „Den adelige Borger“, der jo stod for ham som noget meningsløst „Giækkeri “ .274 Ikke desto mindre var han klar over, at hvis et stykke skulde gøre rigtig lykke, maatte det ud­ styres med optog og „præsentationer“, og i „P lu tu s“ (opført 1751), som han skrev direkte for de ny aktører, bejlede han i rigt maal til denne sm ag .275 Spekulationen hjalp udmærket, for den aldrende digter fik med denne ret svage komedie en af sit livs største successer. At „P lu tu s“ netop i udnyttelsen af det musikalske staar langt tilbage for de to Moliéreske værker, forstod han selvfølgelig ikke selv. Han var da ogsaa temmelig bitter over, at „nogle Franske Comoedianter eller Fransksinde- de Danske, som med skeele Øjen ansee den Danske Skue- Plads store Succes“, havde talt „med Koldsindighed om dette anseelige Stykke “ .276 Der var i det hele taget ikke saa lidt, Holberg var utilfreds med. Ofte mindedes han med et suk det gode gamle Grønnegadeteater, hvor de, som „besøgte Comoedien, vare da heller Tilhørere end Tilskuere, og derfore meere fornøyede dem udi moralske Comoedier, og Stykker af Characteer, end udi Spectacler, som allene ere for Øjene. Man vragede der ikke en Ac-