HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

524 Torben Krogh som Akteurerne ei holde op imellem, og derved vise, at man bør klappe ?“ 219 Dette syn paa fransk skuesp ilkunst var jo ikke helt ualm indeligt herhjemme i det 18. aar- hundrede. Det er ganske forstaaeligt, men sikkert noget snæversynet. I virkeligheden lærte de danske aktører ikke saa lidt af deres franske kolleger, og typisk nok viser teaterkassens regnskaber, at man ofte købte bil­ letter til de franske forestillinger, for at de danske skue­ spillere kunde overvære dem. I 1750 rykkede de italienske operister ind i det danske Komediehus paa Kongens Nytorv. Scenen paa Charlot- tenborg blev ledig, og nu fik de franske aktører lov til at give deres forestillinger paa dette fornemme sted. De havde altsaa ikke længere brug for teatret i Nørregade, og i marts 1750 kundgjorde de da ogsaa følgende i „Postrytteren“ : „De Franske Comoediantere lade herved bekientgiøre, at de underhaanden ville sælge deres The- atre-Huus paa Nørregade; Liebhaberne ville derfore be­ hage at melde sig hos Mad. Dulondel, som logerer hos Bageren Jacob Nielsen paa Hiørnet af Nørregade og Skidenstrædet “ .220 III. Tjærehusets tid som teater blev ikke lang. Det var meningen, at det skulde rives ned for at give plads for en ny og pragtfuld teaterbygning, som man overdrog arkitekten Nicolai Eigtved at rejse. Aktørerne blev alt­ saa nu husvilde; men til alt held stod den scene i St. Kongensgade, som von Quoten havde forladt, nu ledig, og her rykkede de saa ind, medens de spændt ventede paa den dag, da de kunde indvi den nye bygning paa Kon­ gens Nytorv. Første gang, der averteres mea, at de dan­ ske skuespillere vil give forestilling „udi Store Kongens­ gade“, er d. 7. jun i 1748, da der opførtes „Melampe “ .221 Nu kom der imidlertid en standsning i forestillingerne,