HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Fra Bergs h u s til K om ediehuset 507 gjorde det stor lykke, og var ifølge Lessing „allgemein bekannt, und allgemein beliebt “ .163 St. Foix’s stykke er med sin ironiserende skildring af kærlighedsforhold af en lignende type soin „Den forhexede Skaal“ ; men ad­ sk illigt mere yndefuldt. En mægtig troldkvinde eller fe har paa grund af en orakelspaadom opdraget sin søn i fuldstændig uvidenhed om det andet køn, og paa til­ svarende maade har hun behandlet en ung prinsesse, som bor paa hendes ø. Da de to unge endelig træffer hinanden, vaagner naturligvis kærligheden, og situatio­ nen bliver ikke mindre pudsig, da feen har indbildt prinsessen, at hendes søn er en maskinagtig sammensat mekanisme. Det var coutume at udstyre „Oraclet“ med forskellige „smukke Præsentationer“ som dans, sang og lignende. Den troldkyndige fe er jo nemlig i stand til at frembringe forskellige mærkelige kunststykker. I en af scenerne berører hun med en stav nogle statuer, som alle bliver levende. Den ene af dem danser en sarabande, medens de to andre spiller henholdsvis paa blokfløjte og gige. Efter sarabanden „forener det gandske Orche- ster sig med Fløiten og Gigen med dæmpede Instrumen­ ter, som spille en lystig og flydende Music, hvorpaa Statuen efterhaanden opmuntrer sig, og dandser en ly­ stig Dands“. Som det fremgaar af arkivalierne, ejede teatret „5 Postem enter“ til statuerne, og endvidere er­ farer vi, at de fem kridhvide „Støtte-Dragter“ særdeles ofte maatte va sk es .104 At københavnerne var henrykte for denne scene med de dansende statuer, ved vi fra den meget m isfornøjede Holberg, der siger, at naar man spørger de tilskuere, der finder smag i „Oraclet“, hvorfor de er saa begejstrede for dette stykke, som „de aldrig kiedes ved at see, svare de, eller rettere ikke kand svare andet: end at det er saa behageligt at see de Støtter, som præsenteres “ .105 Der var altid mulighed for at byde paa noget nyt i denne tryllekomedie, og til forestillingen den