HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

468 Torben Krogh under hvilke de er blevet til. „Spøgelset med Klokken“ handler om en ung kone, der bilder sin langt ældre mand ind, at det spøger i et af husets værelser. Hun me­ ner nemlig, at hun paa denne maade uforstyrret kan mødes med sin elsker uden at overrumples af manden, der udmærker sig ved at rende rundt og slaa fluer ihjel med en „Flue-Smække“. De grove løjer, der minder no­ get om de lazzi, vi træffer i det komiske musikalske intermezzo eller opera buffa, er typiske. Personerne kaster kastanjer i hovedet paa hinanden, elskeren kry­ ber under bordet, og ikke mindst giver en „Ønskekvist“ anledning til nogle højst barokke numre. Bemærkelses­ værdigt er det, at Thielo har forsynet sin komedie med et sang- og danseindlæg, hvad der viser den kurs, han agtede at følge. Højdepunktet i løjerne forekommer i en scene med nogle skattegravere, der skal hjælpe den overtroiske ægtemand til at finde en formodet skjult skat, som han sætter i forbindelse med spøgelset. En af disse skattegravere giver en vise til bedste, og en anden danser, efter at han har kastet sin krykke. Det hedder i den scenariske bemærkning paa dette sted: „En Dand- semester dandser en meget net Solo“. Om teatret i dets tidligste periode har raadet over en dansemester, vides ikke; men det er i hvert fald sandsynligt, at en eller anden blandt skuespillerne har været særlig velfunderet i dansekunsten. Endnu mere usammenhængende er „Den nyeste Mode“, hvor en af de italienske maskekomedie­ figurer, Polichinel, fører an i de taabelige løjer, der bl. a. bestaar i, at denne komedieklovn ifører sig en gammel „Fontange“, en omfangsrig kvindelig hovedbeklædning, der gaar ild i, da han kommer for nær ved lyset. Helt uden mening er „Den alt for sildig angrede Svir“, hvor vi bl. a. præsenteres for et par amagerfolk. Man læser f. eks. følgende i en scenarisk bemærkning: „En Ama