HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Fra Bergs hus til Komediehuset 4 6 7 nen, rigtigt kunde sætte folks lattermuskler i bevægelse. Mange af dem var da ogsaa farcer af drøjeste art, hvor man ikke tog det saa nøje med midlerne, blot hensigten blev naaet. Det havde selvfølgelig fra første færd været Thielos mening, at teatret skulde have saadanne efterstykker paa sit repertoire. Naar det imidlertid ikke var sket tid­ ligere, skyldtes det formodentlig, at indstuderingen af de store stykker fuldt ud lagde beslag paa skuespillernes tid. Der var iøvrigt nok at vælge imellem. Ligesom Mo­ lière havde ogsaa Holberg skrevet flere efterstykker, hvor den danske komediedigter rigtigt lod sit lune spille. At komme folk til at le var genrens første og eneste krav, og den kunst forstod han til fulde. Nu bragte imidlertid Thielo tre efterstykker paa markedet, og det er ikke mindst til disse komedier, Holberg sigter, naar han i en af sine epistler taler om nogle „vanskabte og ublue smaa Skuespill, som for nogen Tiid kom for Lyset“ og „vare saaledes forfattede, at alle fornuftige Folk væmmedes derved og forargede sig derover“.30 I en „Fortale“ til det første af disse stykker, „Spøgelset med Klokken“, der allerede var udkommet i februar, siger bogtryk­ ker Groth, at der „i Fremtiden hver 14de Dag skal følge et nyt Stykke, saa at de Lysthavende kand samle sig nogen Forraad, indtil Skuepladsen aabnes“. Han mener iøvrigt ikke, at det trænger til bevis, „med hvad Fornøyelse og Applausu den Danske Skue-Plads fordum er seet udi i sin Flor, og med hvilken Lyst dens Comoedier endnu læses“. Yderligere tilføjer han, at „den nye Skue-Plads, som nu stunder til at aabne“, muligvis endogsaa „i Pragt og god Indretning“ vil „overgaae den forrige“. Man maa give Holberg ret i hans affejende kritik af Thielos smaa komedier; men ikke desto mindre har disse grove farcer en vis værdi til bedømmelsen af de forhold,