HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5
4 6 2 Torben Krogh théâtre, der var i nær familie med de italienske Com media dell’arte-skuespilleres komiske lazzi, d.v.s. scener, hvor de optrædende rigtigt slog sig løs, ofte med impro viserede numre, der godt kunde have en højst barok karakter. Gennem disse teaterspil blev mangen en fra digternes side temmelig langsommelig scene reddet14. Typisk nok mente Holberg, at der nødvendigvis maatte teaterspil til, hvis en forestilling skulde interessere, og han siger netop om Moliéres værker, at de i henseende til „Actionerne, og det som man kalder Jeu du Theatre have en stor Fordeel for andre Skue-spill“.15 Den dan ske komediedigter var nu imidlertid nærmest misunde lig over den blændende maade, paa hvilken de franske forfattere fik deres stykker opført. De franske kome dier — siger han — „have en stor Fordeel udi Actioner ne: Thi saasom de saa ofte have været spillede af gamle habile Acteurs udi alle Lande, saa er ethvert Skridt og enhver Bevægelse afpasset“. Lige saa karakteristisk er det, naar han paastaar, at hans egne komedier ikke by der paa saa store tekniske vanskeligheder med hensyn til spillet, thi „Actionerne ere ikke uden saadanne som nye og u-exercerede Acteurs selv i en Hast kand op- hitte“16, d.v.s. at situationerne ikke krævede den profes sionelle dygtighed af de udøvende som f. eks. Moliéres komedier, der ligefrem fordrede en række virtuose tea terspil. Det var ikke helt let at finde et passende teaterlokale i datidens København, men det endte med, at man valgte traktør Chr. Bergs kendte forlystelsesetablissement i Læ derstræde, der rummede en sal, som blev benyttet til koncerter o. 1. Om Bergs hus, der tidligere var anvendt som synagoge, har Chr. Elling givet en række nye op lysninger i en fortræffelig afhandling, hvor han paaviser, at den store sal var 20 alen lang, 12 alen bred og af ca. 10 alens højde. Den havde hvælvet gibsloft, og væg-
Made with FlippingBook