HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Fra Bergs hus til Komediehuset 461 første klasse med 6 rdlr., anden med 4 rdlr. og tredie med 3 rdlr.10. Det var ifølge Holbefg en almindelig mening, at det nye foretagende vilde komme til at mangle det, som Grønnegadeteatret havde haft: „En gammel anseelig Fransk Acteur, der i Grund havde udstuderet Theatret, og som var i Stand til at danne gode Acteurs“11. Han sigter naturligvis her til René de Montaigu, den kendte skue­ spiller i Frederik IV’s hoftrup, som havde været Grønne­ gadeteatrets fortræffelige leder. Men ogsaa her fandt man udvej, idet den lige nævnte forhenværende Grøn- negadeteaterskuespiller Pilloy blev knyttet til den nye scene som en slags instruktør. Gennem Montaigu havde han faaet indpodet hele den franske skole, som jo Hol­ berg beundrede, og tilmed kendte han traditionerne ud og ind i den danske komediedigters skuespil. Han var paa denne tid velmeriteret vinhandler i København, og ifølge Schlegels hroder, J. H. Schlegel, paatog han sig „aus alter Liebe zu seiner Kunst die Sorge, die Veran- staltungen fur das Theater zu machen, und die neuen Acteurs zu unterrichten“12. At han havde faaet et godt materiale at arbejde med, bekræfter Holberg, der ud­ trykkelig paastaar, at den genoprettede skueplads blev „forsyned med ligesaa gode Acteurs som den forrige, og dømme adskillige, som have set dem begge, den sid­ ste at være bedre“.13 Det var ikke saa lidt, Pilloy inaatte lære de nye skuespillere, for de franske regler krævede en hel del af dem, som f. eks. et udpræget frontalt for­ grundspil; de optrædende skulde nemlig først og frem­ mest alle ses og høres. I ensemblescenerne skulde man stille sig i en halvkreds i nærheden af sufflørkassen, en gammel og prøvet praksis, der hjalp skuespillerne til aldrig at „dække“ hinanden. Der var ogsaa ganske be­ stemte regler for kroppens stilling og armenes bevægel­ ser, og hertil kom saa endelig „teaterspillet“, le jeu de