HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Fra Bergs hus til Komediehuset 459 bestaa af fem aktricer og syv aktører samt to børn, som skal opdrages til at blive skuespillere, og for hvis kost man maa sørge. Det er første gang, vi støder paa tan­ ken om noget, der minder om en elevskole, en institution, der først blev oprettet i det efterfølgende aarhundrede. Schlegel har aabenbart kendt teaterforhold ganske godt, for han siger, at opsynet over komedien ikke bør overla­ des en komediant, men derimod — som det er skik ved hofteatrene — til en mand „von einigem Ansehen, der Geschicklichkeit und Wissenschaft“.2 Hvorvidt man har rettet sig efter Schlegels paa mange maader velover­ vejede forslag, vides ikke. Den unge begejstrede forfat­ ter gjorde sig ellers umage nok. Blandt andet skrev han nogle tyske stykker, der var bestemt for den „danske Skueplads“. Holberg var og blev sikkert hovedmanden i de vigtige forberedelser. I maj 1753 udtalte han iøvrigt i et brev til aktørerne: „Jeg har lovet at igiennemsee Stykker og at dømme om deres Capacitet, som antages til at agere“, og der er næppe tvivl om, at han fra første færd har hjulpet til paa denne maade.3 Det var da sikkert ogsaa paa hans initiativ, at den tyskfødte forhenværende organist ved Kastelskirken Carl August Thielo d. 30. dec. 1746 fik et kongeligt privilegium, ifølge hvilket det blev ham tilladt at „anrette danske Skuespil efter den Plan, som forhen af Os elskelige Ludvig Holberg er ble­ ven lagt“4. Det har aabenbart ikke været helt let at skaffe velegnede kræfter til det nye foretagende. Holberg paastaar saaledes, at „man holdt det vanskeligt, at faae beqvemme Acteurs og Actricer, helst saadanne, som vi havde for 20 Aar siden, da her fandtes adskillige Fran­ ske Personer, der vare vante til Comoedier, og som vare opdragne udi det Danske Sprog“.5 Han sigter her bl. a. til Grønnegadeteatrets elsker, Frederik de Pilloy, og den talentfulde skuespillerinde mad. Montaigu, der end-