HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

458 Torben Krogh der man end ikke forfatternavnene paa. Angaaende de sceniske forhold har man ligeledes kun sparsomme op­ lysninger, saa paa højst vigtige punkter staar vi nærmest paa bar bund. Der er derfor i højeste grad grund til at søge at komplettere det allerede kendte materiale. I 1728 sluttede aktørerne i Grønnegadeteatret deres virksomhed, og under den pietistiske Christian VI taaltes ikke teatralske forlystelser, der betragtedes som djæve­ lens værk; men da hans livsglade efterfølger, Frederik V, kom paa tronen i 1746, vaagnede Thalia op af sin ufri­ villige søvn, ja, københavnerne fik endda saa mange teaterforetagender, at det næsten var for meget af det gode, for i løbet af forholdsvis kort tid kunde de mere forlystelsessyge blandt borgerne glæde sig over italiensk opera og fransk, tysk og dansk komedie. Der er ingen tvivl om, at oprettelsen af en dansk komedie først og fremmest skyldtes Holberg, der i sin epistel 447 fortæl­ ler, at da de danske skuespil efter 20 aars forløb igen skulde fornys, havde han i begyndelsen haft at bestille med deres istandsættelse1. Holberg var nu ikke den ene­ ste, der var interesseret i at faa et saadant nationalt fore­ tagende i gang. En ung tysk teaterbegejstret forfatter, J. E. Schlegel, sekretær hos den sachsiske gesandt, skrev saaledes en afhandling: „Gedanken über das Theater und in Sonderheit das dänische“, formet som et forslag, ri­ meligvis bestemt til brug for formaaende venner. Paa grund af de mange tysktalende, der fandtes i Køben­ havn, mener Schlegel, at aktørerne ved det paatænkte foretagende vekselvis bør give forestillinger paa begge sprog, hvad der særdeles let kan lade sig gøre, fordi dan­ skerne taler meget godt tysk, naar de gør sig umage. Han gaar iøvrigt ud fra, at kongen vil skænke aktørerne et privathus i byen eller lade indrette et og andet „be­ kvemt sted“ til deres brug og maaske selv engang imel­ lem finde behag i at komme til stede. Personalet bør