HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

4 4 4 Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen I 1898 gjorde D.B.C. og C.C. en Ende paa en Del af disse Vanskeligheder. D.B.C. bestemte, at kun Ama­ tører kunde køre Landevejskørsel, og at der ikke maatte paces ved Landevej sløb, men nok ved Rekord­ kørsel. Og C.C. forbød Pace ved Medaillekørsel und­ tagen paa 1000 km.643 Samme Aar kom Landevej srytterne ind under Li- censebestemmelserne sammen med Banerytterne. 1 1899 dannede Landevejsrytterne deres første Sam­ menslutning, L and ev ej sry tternes Klub . Den afholdt Løb og Klubture og havde en fast ugentlig Mødeaften. I 1904 blev den opløst.644 Landevejssporten naaede ikke helt saa vidt som Banesporten i Halvfemserne. Banesporten var og blev Nummer eet for Størstedelen af de interesserede, Ryt­ tere saavel som Klubledelser. Men Klubberne gjorde dog en Del for Landevejskørslen, mange betydnings­ fulde Løb blev kørt og fine Resultater naaet. Blandt de mange større og mindre Løb, der blev kørt over hele Landet, vakte enkelte særlig Opsigt hos Københavnerne. I 1892 udsatte Forfatteren Otto Benzon, der var iv­ rig Sportsmand og Svigersøn af Højesteretssagfører Octavius Hansen, et Sølvskjold som Præmie i en Klub­ match mellem de københavnske Klubber. Det var ikke noget Væddeløb, men et Distanceridt, hvor det gjaldt ikke om at komme først, men at et saa stort Antal Cyklister som muligt gennemførte Turen, og den Klub, som havde det største Antal Deltagere, der kørte Ru­ ten inden for den fastsatte Tid, havde sejret. Forrnaa- let med Løbet var at agitere for Cyklesporten ved at vise Cyklens Brugbarhed som Befordringsmiddel. 6 « ) C. 1896.662.2, 1898.162.1, 466.2. 644) c . 1899.491.1, 508.2, 525.1, 1900.296.1, 318.1, 335.2, 375.2, 385.1, 518.1-2. — Auto-Cyclen 1904.100.1.