HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Københavnsk Cyklisme 1890— 1900 2 1 9 til sidst besluttet kun at tage Købmagergade med, for­ uden Strøget, hvor Cyklekørsel allerede var forbudt fra 1883. Politidirektøren søgte at yde Retfærdighed til alle Sider: det maa ikke overses, skriver han, „at medens Fortogene er bestemte for de Gaaende, er Kj ørebanen fortrinsvis bestemt for de Kj ørende, og at Fodgæn­ gere, der begive sig ud paa Kj ørebanen, derfor selv maa vise megen Forsigtighed, men dette er man jevnlig tilbøielig til at glemme her i Kjøbenhavn, paa hvis Kj ørebaner mange Fodgængere bevæge sig med en Sorgløshed, der, samtidig med at den kan udsætte dem selv for Fare, lægger Hindringer i Veien for, at Vogne kunne fremføres med nogenlunde Hurtighed“. Uforsvarlig Cykelkørsel maa søges hæmmet ved Nummereringen. Desuden kunde der „muligen være Anledning til at bestemme, at Cyklenummer og der­ med følgende Tilladelse til at kjøre Cykle her i Sta­ den ikke gives til andre end saadanne, der kunne præstere et Bevis udstedt af Sagkyndige, godkj endte af Politiet, for at Vedkommende besidder fornøden Færdighed i at manøvrere en Cykle“. Men da en saa- dan Bestemmelse var fremmed for danske Forhold, vilde Politidirektøren alligevel ikke stille Forslag om den. — To Aar før, 1893, havde Sylvester Hvid i sin „Cycle-Haandbog“ foreslaaet Indførelsen af en saa- dan Cykleprøve406. Det var ikke første Gang, at Spørgsmaalet om Num­ merering, de fleste danske Cyklisters Rædsel, blev bragt paa Bane fra officiel Side. Slotsgartner Paludan udtalte sig for en Nummerering i Borgerrepræsenta­ tionen den 29. Oktober 1894, og det samme gjorde i Folketinget den senere Landbrugsminister Alfred 406) S. 51.

15’