HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Københavnsk Cyklisme 1890— 1900 2 1 1 Cyklekørsel skulde forbydes paa Strøget, blev lige­ ledes vedtaget med 16 Stemmer mod 10390. Den endeligt vedtagne Politivedtægt af 22. Juni 1883 tillod da Kørsel med „Velocipeder og lignende Befordringsm idler“ paa Kørebane og Ridesti — dog ikke paa Strøget — og krævede, at Cyklerne skulde være forsynede med „forsvarlige Bjæ lder eller Klok­ ker“, for at man i passende Afstand kunde høre dem komme. For øvrigt fastslog den i sin § 35 Højrekørs­ len for alle Køretøjer. Et Tillæg til Politivedtægten af 28. April 1892 indeholdt Bestemmelsen om, at Kørsel uden om et andet Køretøj, der var foran, skulde fore- gaa ved at holde til venstre. Det var fra tidligere Tid forbudt at cykle paa Fæl­ lederne, Esplanaden, Langelinie og Strandprome­ naden og i Kastellet391. Politiet udstedte desuden For­ bud mod Kørsel paa en Ridesti paa Grønningen og mod at køre over Boulevarderne392. I 1892 fik nogle af Klubberne udvirket en Tilladelse til om Hverdagen at cykle i en af Søndermarkens Gange, naar Klubberne selv sørgede for at sætte Skilte op393. Det gav Anledning til, at der vistnok første Gang blev talt om Cykling i Rigsdagen. Professor, senere F inansm inister W illiam Scharling, udtalte den 11. Oktober i Folketinget en Beklagelse af, at Sønder­ marken var blevet aabnet for Cyklisterne, og Ønsket om „regulerende Bestemmelser over for denne Cykle- 390,) Sst. S. 992, 1024, 1895—96, S. 438. 391) Ct. 1891.340.2 (Nr. 71), 1894.2534.1. — Da Velocipedefebe­ ren rasede i København, Hist. Medd. 2. R., II, S. 239—40. — C. 1896.153. 392) Medlemsblad for Dansk Cycle Ring 1892.41.2. — C. 1895.336.1. 393) Ct. 1892.984.2. — C. 1895.567.2.