HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

2 0 8 Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen naturligvis var til stor Hjælp for Cyklisterne, som derved slap for at holde Øje med Solens Nedgang, og Forholdet mellem Birkedommeren og de københavn­ ske Cyklister blev stadig bedre380. I April 1898 kom der enslydende Politivedtægter for Københavns Amts nordre og søndre Birk; til den første var der dog fø jet visse Bestemmelser om Cyk­ listernes Pligt til at „staa af ned ad Bakkerne“, idet det nu blev tilladt at køre ned ad alle Bakkerne i Birket om Hverdagen, mens man om Søndagen endnu skulde trække ned ad i alt tre Bakker. Lygten skulde være tændt fra en halv Time efter Solens Nedgang til en halv Time før dens Opgang. Endelig sørgede Birket selv for at sætte Skilte op ved de omtalte Bakker381. I 1900 blev Birkedommer Oldenburg Overpræsident i København382, og den nye Birkedommer, Carl Valeur, gav i Juli 1900 nye Bestemmelser for Cykel­ kørslen i Birket, der indskrænkede, men ikke helt ophævede Bakkeforbudet, og desuden gav lidt mere large Begler. „Cyclen“ takkede ham begejstret ved at kalde ham den „fremskridtsvenlige“ Birkedom­ mer383. Paa eet Punkt kunde Cyklisterne være tilfredse med Amtsraadet. I 1891 androg Forpagterne af Bom­ mene paa Amtsraadskredsens Landeveje Amtsraadet om at fastsætte en Bomafgift for Cykler. Ved en Op­ tælling, som nordre Birks Politi foretog paa to Søn­ dage i Juli og August m ellem Klokken 7 og 24 af alle Cyklister, der passerede Strandvejens Bom (ved nu­ sso) c . 1895.196.1, 1899.146.1, 176.1, 241.1. 381) Udtog af Kjøbenhavns Amtsraads ... Forhandlinger ... 1898, S. 53. — C. 1898.235.1. 382) Dansk biografisk Leksikon XVII, S. 379. 383) c. 1900.321.1.